- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
211

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

^£^£*QtS^^ EN NY FERIEFART

første fisker, dets modigste, ufortrødneste sjømand, er ikke
træg. Se ham i båden! - enhver må dømmes i sit kald! -
Ikke alene er han en vældig rorskar, rask losser, men hans
bevægelser, når han sætter sejl op eller ved manøvrer, er
mere end raske, de er lette, skjønne. Tal så med ham! Hvad
har han ikke læst og tænkt over, hvor let følger han ikke
med, når du fortæller. Vistnok er han for tiden vel meget
fordybet i de jaabækske kandestøberier, men dels er det ikke
til at undres over, når man kjender hans fortid, dels må vi
takke vor gud, om nordlændingen slipper så let over fra at
være regjeret til selv at regjere som ved i samlag at varme
nogle fremmede æg, som vil rådne under rugningen, og som
han derfor selv blir den første til at sparke ud. Hermed vil
også hans embedsstand hjælpe ham; den er i sin store
almindelighed nu det modsatte af den gamle.1 Den nuværende
embedsstand er for det meste unge mænd, som med liv og sjæl
slutter sig til folket. Disse egne har det ved sig, at de fortryller
de indflyttede: embedsmændene derfra taler altid siden om sit
ophold der nordpå som den skjønneste tid. I pagt med folket
vil de unge embedsmænd snart vinde dets tillid; mange af
dem har den allerede. Den sejge naturmagt i folket selv,
som har holdt ud århundreders forulempning, hærdet som den
var af sjøens slid og lykkespil med liv og gods, mod hvilke
hine plagerier blev latterlige småting, - denne prøvede
naturmagt vil nu, i ly af stortingets omsorg, hvis kjælebarn
Nordlandene og Finmarken er blevet, løfte disse egne imod en stor
fremtid.

En del af folket er, som kjendt, kvæner og finlapper.
De første (Finlands finner) er et stærkt, dygtigt folk, gode
sæl-hundsskytter, hvalrosfangere og håkjærringsfiskere, også
landbrugere. Når de i ægteskab med norske altid får disse til at
tale kvænsk, kommer dette ikke, som man har trod, af
overlegenhed, men tvertom deraf, at det er kvænen en fysisk
umulighed at tale norsk, når han ikke er vandt dertil fra barn.

1 For at skildre enkelte af den gamle embedsstand hidsættes følgende:
Kort efter at Norge blev et selvstændigt land, blev en fordrukken dansk
præst afsat, som i sin vrede over, at stortinget ingen pension gav ham,
skjældte den norske konstitution ud for en kjeltring; han trodde, det var en
mand! Endnu op i de firti havde Finmarken en præst, som lod klokkeren
fra prækestolen læse en præken op af en prækenbog, mens han selv sad
hos landhandlerne og spillede kort; lidt før havde Nordland en præst, som
satte en låge på sin dør, for at bønderne kunde tale med ham gjennem den,
og gav dem en stok ud til at knibe i, når de vilde ta ham i hånd.

<&&. 211

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free