- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
212

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN NY FERIEFART

Man kan på stedet overbevise sig derom. Et godt skolevæsen
sørger nu for at lære børnene norsk, og det er en erfaring,
at de, som en gang har lært norsk, tar det til sit daglige sprog.
Finlapperne er naturlighvis dem, man ser mest på og
spørger mest efter, fra det øjeblik den første fin er kommen ombord
i sin gråhvide uldbluse, kantet med rødt og med bælte om (om
vinteren bæres rensdyrpels), og med sit ejendommelige skotøj
og sin særegne hovedbeklædning. De er næsten alle små, yderst
venlige, snaksomme, fulde af fantasi og følelse. Mange af
havfinnerne klæder sig som nordmænd og vil i tidens længde
kanske gå over til dem. Fjældfinnerne derimod holder sig for
sig selv; fra at ha ejet alt land deroppe, er de nu trængt
tilbage til højfjældene, kommer også der ofte i strid med de
indflyttede og nærer i regelen stærkt nag til nordmændene. I
deres eventyr om fanden er han altid klædt som nordmand.
Træffes en nordmand på fjældene uden i følge med en fin, blir
han ufejlbarlig skudt; dette hørte jeg bekræfte fra flere sider,
således også af en fin, sorn gav mig mange oplysninger om
dette særegne folkefærd, han nu, i kraft af sin dannelse og
stilling, ikke længer kunde siges at tilhøre, men som han elskede.
Hvilken udholdenhed har ikke dette folk, som lever i sneen
største delen af sit liv, i kamp med ulv og elementer! På
vandring efter bortskræmt eller stjålen ren det meste af året, på
ski, så længe sneen ligger, og siden klyvende i ur eller på
ubanede veje, har fjældfinnen fåt en egen gang med skrævende
ben og svigtende knær; han ser mere ud til at glide end at gå.
De vejstykker, han kan tilbagelægge med uforandret hurtighed
og ofte med svære bører på ryggen, forekommer utrolige, ligesom
at han kan gå i døgn uden at trænge hvile. Mad har han med sig
inde på brystet, nemlig et stykke rensdyrkjød og brød. Når han på
sine ski har fåt "far af ulven" (set ulvens spor), går han efter den,
til han når den. Ulven afsted nedover fjældene, men finnen
hurtigere efter på skierne, og nu opover og nedover, ofte i døgn;
finnen spiser, ulven får hverken spise eller stanse; den kan bli så
træt, at den lægger sig ned i bakken og bider imod finnen som
en hund, og da skydes den eller slåes simpelt hen ihjel med
skistaven. Ti species har da finnen i skudpræmie, desuden
hudens kostende. En ulv, som finnen får far af, kan på sneen
aldrig undslippe ham. Ikke desto mindre er ulven hans værste
fiende. Den kommer gjærne i mulm og mørke; rensdyrene står
i snefuren, som de har sparket op for mosens skyld, de står
side om side, ofte flere hundrede bortover, alle med bagdelen

212 Q&

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free