- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
213

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

op og hode og forkrop i furen, altså ude af stand til at vejre.
Da kommer ulven og er i ét sprang på ryggen af den fedeste
ren; før hundene, som også kan narres, får vækket finnen, og
han får krøbet frem af gammen med sin rifle, er flokken spredt,
det koster ofte ugers møje at samle dem, - om de nogensinde alle
samles; ti de fremmede ren, som falder ind i en fins flok, slagtes
i regelen straks, og når ejeren kommer, er intet at se. Forstår sig,
han gjør gjengjæld, når han kan. Men det er ikke altid, han kan.

Finnen lever udmærket. Rensdyrets blod, hvoraf han koger
suppe, og dets kjød og mælk er så fed og stærk mad, at ikke
alle af os kan nyde den, selv når vi lager den på vort vis.
Når maden sættes frem, bydes mel og salt med det samme;
man lager da selv sit brød og steger det på hellen. Jeg
fortæller så meget om finnen, fordi jeg selv aldrig kunde bli træt
af at spørge og forudsætter, at det vil gå andre rejsende ligeså.
Embedsmændene deroppe holder af finnerne og fortæller trolig
om dem. En ting-rejse der nordpå er ofte en udfart over
øde-fjældene i pilsnar kjørsel med rensdyr. Vejviseren kjører foran,
dernæst den rejsende, så en ren med tøjet; den siste er ofte
et utæmmet dyr, heftet til den rejsendes pulk for at holde igjen,
og heraf kan de kosteligste scener opstå. Farten er farlig nok
på grund af, at den bedst temmede ren dog er et vildt dyr,
der pryler løs både på mand og pulk, når den bliver træt, -
sætter sig selv på, når det går nedover, og vil overhodet
ingenting uden først efter mange kunster. Farten går vælt i vælt,
men tømmen er godt viklet om armen, dyret må følgelig vente,
og pelsklædningen hytter mod sneen; derfor bare op igjen, -
nogle kunster, og atter afsted.

Men jeg kan ikke slutte med at fortælle om finnerne uden
også at mindes Else Marie Schancke i Tanen, om hvem
jeg hørte af mangfoldige, da jeg først havde lært at spørge.
Hun kaldes "mor" af alle finnerne på fjældet deromkring, og
hun har i sandhed været en mor for dem! Gift med en rig
handelsmand, gav hun sin og mandens formue til finnerne og
ofrede det meste af sit liv til deres omsorg, skjønt hun var
mor til tolv barn og sad for et stort|hus. Et eksempel blandt
alle: kvælden før julekvæld, da^Else^Marie delte maden ud i
en stor kreds af slægt og gjæster, kom en fin ind og bad hende
med tårer at følge ham, skjønt det var langt tilfjelds og uvejr;
hans kone havde ligget to døgn i barselnød;!hvis ikke "mor"
vilde ta med, så gaves der ikke frelse. Så" vel hendes barn
som gjæster sagde ham, at en kvinde på 72 år kunde ikke ta

P£X 213

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free