- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
214

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN NY FERIEFART

tilfjælds mod natten og i uvejr og end mindre så langt bort.
Men finnen kjendte "mor"; han holdt sig til hende selv og bad
gud hjælpe ham at bede. Da rejste den gamle sig, én måtte
afsted efter hendes ski, en anden efter hendes finnepæsk, mens
hun selv fandt mad og medicin sammen og klædte sig som
finnen; hun fulgte ham så på ski opover i snefokket. Så vel
den nat som dagen derefter blev hun borte; de havde alt samlet
sig over julegrøden og just ikke med glade tanker, da hun raskt
kom ind, hilste, hilstes og omringedes. Men hun vilde ingen
ænse, hun gav korte befalinger, nu om varmt vand, nu om
mælk, nu om en liden kasse, hvori der havde været sukker,
og da hun fik det, så tog hun frem af barmen en liden rul,
viklede den ud, og så lå der et spedbarn i mygt hareskind:
"Dette har gud givet mig; ti moderen er død." Hun forede
den lille kasse med hareskindet, fandt tøj sammen og lagde
barnet deri, vasket og velstelt. Denne kasse havde hun siden
foran sin seng, hun plejede barnet utrættelig og bar det med
sig overalt. Barnet var, som hun selv sagde, "hendes
hjærte-barn". Men seks år gammelt brændte det inde. Hun ledte da
selv op benene i askehoben, lagde dem i den samme lille
sukkerkasse, foret med hareskindet, hvori hun først havde lagt
baret, og begrov det. Ved denne lejlighed ytrede hun: "Jeg
var ikke god nok mor for mine tolv barn. Var det så ikke at
friste vorherre at ville ta det trettende?"

Der er ellers også fortællinger at høre om rige, godgjørende
finner, der af sine hjorder på flere tusen ren skjænker, ja,
opholder de fattige brødre. Men nordlandenes folk, de være
nordmænd, kvæner eller finner, er et velvilligt, venligt folk. Det,
som i regelen hindrer menneskene i at være det, alle de tusen
hensyn, de splittede gjørernål, det spredte sind, for hvilket
alting kommer ubelejligt, ærgeligt, - dette er her sjældnere
tilstede. Menneskene er glade i hverandre under så ensomme
forhold; der gror dybere tanker i en så stor natur og farefuld
drift, i så langt et mørke og så stort et lys.

Ingen langrejsende må forsømme at gå ombord i et
russe-skib, hvoraf der vrimler i Tromsø og Hammerfest. I stedet for
de dårlige lodjer, hvorpå de før for, har de nu smukke
skonnerter og brigger. Kan man få en kjøbmand med, som taler
russisk (og det er næsten ligeså almindeligt, at kjøbmændene
deroppe taler russisk, som at vore taler spansk *, så er man

1 Mange af kjøbmændene deroppe forstår også finsk og kvænsk, så de
har et betydeligt tillæg af sprogkundskab til det, som alle kjøbmænd må ha.

214 4^9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free