Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Bjørnejægeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
g BJØRNEJÆGEREN
efter, og der stod atter Thorvald og fortalte. Dette må
ha en ende, tænkte præsten; han satte gutten i den faste
skole.
Der gik blot bondebarn, men præsten syntes, at det var
for dyrt at holde huslærer bare til den ene gutten. Men
Thorvald havde ikke været otte dage blandt dem, før en
skolekammerat kom ind ligbleg og fortalte, at han havde mødt de
underjordiske borte på vejen, - en anden endnu blegere og
sagde, at han livagtig havde set en hodeløs mand gå og stelle
med bådene deres nede ved støen, - og det, som var værre
end alt det andet: lille Knud Pladsen og den vesle søster hans
kom en kvæld, de skulde gå hjem, drivende tilbage næsten fra
vettet, gråt og sagde, de havde hørt bjørnen oppi Præsturen
ja, vesle Marit havde endog set det gnistre i de grå øjnene
hans. Nej, så blev skolemesteren lynende sint, må vide, slog
i bordet med linealen og spurte, - hvad fanden - gud
forlade min onde synd - der gik af ungerne.
"Her blir den ene mere hodegalen end den anden," sagde
han; "der kræker en huldre i hver en busk, - der sidder en
havmand og dubber under hver båd, - bjørnen går ude
mid-vintersdag? Tror I ikke mer på eders gud og kristendom,"
sagde han, "eller tror I på al slags djævelskab og mørkets
gyselige magter og bjørnen ude midvintersdag?" Men så
mildnede han af, da det led på lidt, og spurgte vesle Marit, om
hun slet ikke turde gå hjem. Ungen hikkede og gråt og mente,
det var rent umuligt; skolemesteren sagde da, at Thorvald, som
var den største af de tilbageværende, skulde følge hende
gjennem skogen. "Nej, han har selv set bjørnen, han," gråt Marit;
"det var ham, som fortalte det." Thorvald blev mindre, der
han sad, særlig da skolemesteren så til ham og strøg linealen
kjærlig gjennem den venstre hånd. "Har du set bjørnen?"
spurte han rolig. - "Det er dog sandt, at rådsdrengen fandt
et bjørnehi oppi Præsturen, alligevel, den dagen han gik på
rypejagt," sagde Thorvald. - "Har du set bjørnen, du da?"
- "Det var ikke én det var to store, og kanske det var to
mindre også, da de gamle plejer ha både fjorungen og
års-ungen inde hos sig." - "Har du set dem, du da?" gjentog
skolemesteren endnu blidere og strøg og strøg linealen.
Thorvald taug lidt: "Jeg så dog den bjørnen, som Lars Skytter
havde lagt ifjor, alligevel." Nu gjorde skolemesteren et skridt
frem og spurte så blidt, at gutten blev ræd: "Har du set de
bjørnene oppi Præsturen, spør jeg?" - Nu sagde ikke Thor-
pfcQ. 219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
