- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
221

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Bjørnejægeren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BJØRNEJÆGEREN

"Farligt?" sagde Thorvald; "bjørnen har jo 10 mands vet og
12 mands styrke." - "Ja, det ved vi," sagde jenterne atter;
de vilde endelig høre noget nyt. - "Men Nils er lig far sin;
han går nok med." - "Ja, vist gar han med," sagde Ole Bøen;
"idag tidlig, før nogen der borti gården var oppe, så jeg Nils
Bøen, Lars Skytter og en til drage opover, hver med sin rifle;
jeg undrer mig på, om det ikke bar til Præsturen."

"Var det tidlig?" spurte børnene i kor. - "Skatidlig!
Jeg var oppe, før mor slog ild." - "Havde Lars den lange
riflen?" spurte Hans. - "Ja, det ved jeg ikke; men den, han
havde, var så lang som herfra til stolen." - "Nej, hvor du
lyver!" sagde Thorvald. - "Du sagde det jo selv!" mente
gutten. - "Nej, den lange riflen, jeg så, bruger han neppe
mere." - "Ja, denne var i alle fald så lang, så lang, som -
herfra og næsten hen til stolen." - "Ja så; kanske han havde
den med alligevel."

"Tænk," sagde Marit, "nu er de oppe hos bjørnene." -
"Netop nu er de kanske i kast!" sagde Thorvald. Der
indtrådte en dyb stilhed; den var næsten højtidelig.

"Jeg tror, jeg går," sagde Thorvald og tog sin hue. - "Ja!
ja! så får du høre noget!" skreg alle og der kom liv i dem
igjen. - "Men skolemesteren?" sagde han og stansede. -
"Pyt, du er søn til præsten," sagde Ole Bøen. - "Ja, lægger
han også hånd på mig!" sagde Thorvald i forfærdende
taushed og nikkede med hodet. - "Slår du igjen?" spurte
de forventningsfulde. - "Hvem ved," sagde han, nikkede
og gik.

De trodde, det var best at læse, mens han var borte; men
ingen var god til, - de måtte tale om bjørnen. De gjættede
på, hvorledes det var gåt; Hans væddede med Ole på, at
Lars’s rifle havde klikket og bjørnen sat ham lige ind på livet.
Lille Knud Pladsen mente, det var gåt galt med dem
alle-sammen, og jenterne slog sig til hans parti. Men der kom
Thorvald.

"Lad os gå!" sagde han, idet han rev døren op og næsten
ikke kunde tale. "Men skolemesteren?" spurte nogle. -
"Fanden i vold med ham! Bjørnen, bjørnen!" og han kunde
ikke mere. - "Er han skudt!" spurte en ganske sagte, og de
andre vovede ikke trække vejret. Thorvald sad og pustede,
løftede sig endelig, kløv op på bænken, svang med huen:
"Lad os gå! siger jeg; jeg tar alting på mig!" - "Men hvor
skal vi hen?" spurte Hans. - "Den største bjørnen er båret

S^SL 221

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free