Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Et farligt frieri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ET FAftLlGT FRIERI
Når nu dagen lagde sig hed over dalen, fjældet rejste sig svalt
op over solrøgen, bjælderne sang, buhunden gjødde, Aslaug
hau-kede og blæste på lur oppe i lierne, - da fik gutterne
hjærte-ondt, der de gik og vinnede nedpå volden. Og første
lørdags-kvæld lagde den ene fortere opover end den anden. Men endnu
fortere kom de nedover igjen; ti oppe på sæteren stod en gut
bag døren, og han tog imod hver en, som kom, og
rund-julede dem således, at de siden bestandig huskede de ord, der
lagdes til: "Kom igjen næste gang, så skal du få mere/4
Ikke rettere end de kunde skjønne, så var der bare en i
det Præstegjæld, der ejede en slig næve, og det måtte være
Tore Næsset. Og alle de rige gårdmandsgutterne syntes, det
var for galt, at den husmandsbuk skulde stange højst oppe på
Husebysæteren.
Det samme syntes også gamle Knut, da han fik høre derom,
og han mente tillige, at var der ingen anden, som kunde binde
ham, så skulde han og hans sønner forsøge. Knut tog vistnok
til at ældes nu, men endda han var henimod seksti år, plejede
han gjærne at ta et tag eller to med sin ældste søn, når det
blev for stille i et godt lag.
Opover til Husebysæteren gik bare én vej, og den bar bent
gjennem gården. Næste lørdagskvæld, da Tore vilde tiisæters
og listede sig gjennem gården alt lettere på foden, da han var
kommen til laven, for en kar lige i hans bringe. "Hvad vil
du mig?" sagde Tore og slog ham i marken så det sang i ham.
"Det skal du få vide," sagde en anden bag ham med et
nakkedrag, og det var broderen. "Her kommer den tredje," sagde
Knut og gik ham bent på livet.
Tore blev stærkere i faren; han var så myg som en
vidje-kvist og slog, så det sved; han smat og smøg; der slag faldt,
var han ikke; der de intet ventede, fik de. Banket blev han
vistnok tilsist, ogt det tilgagns, men gamle Knut sagde oftere
siden, at stautere *kar havde han neppe været i kast med. De
holdt på, til der flød blod, men da sagde Husebyen: "Stop!"
og lagde til: "Kan du næste lørdagskvæld slippe forbi
Huseby-ulven og hans unger, så skal jenten være din!"
Tore drog sig hjemover, så godt han kunde, og da han var
kommen hjem, lagde han sig ned. Stort ord gik der af
slagsmålet på Huseby, men det sagde en og hver: "Hvad vilde han
der?" - - En var der, som ikke sagde så, og det var Aslaug.
Hun havde ventet så på ham hin lørdagskvæld, og da hun nu
fik høre, hvad vending det havde taget med ham og faderen,
S^a 227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
