Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Et farligt frieri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ET FARLIGT FRIERI
hun sig hen og gråt, sagde også til sig selv: "Får jeg ikke
Tore, så får jeg ikke en glad dag mere her i verden."
Tore blev liggende søndagen over, og mandagen kjendte han,
at han også måtte ligge. Tirsdagen kom, og det var sådan
vakker dag. Det havde regnet om natten, fjældet var vådt og
grønt, vinduet stod åbent, duften af løv bar ind, bjælderne
Ijomede ned over fjældene, og en haukede deroppe; - var
det ikke, fordi moderen sad inde, havde han måttet gråte af
utålmod.
Onsdagen kom, og endnu lå han; men torsdagen tog han
til at undres over, om han dog ikke kunde bli frisk til lørdag,
og fredagen var han oppe. Han mindedes vel de ord, som
faderen havde sagt: "Kan du næste lørdagskvæld komme forbi
Huseby-ulven qg ungerne hans, så skal jenten være din." Han
så bort over til Huseby gang efter gang. - "Jeg får da ikke
mere end bank," tænkte Tore.
Op til Husebysæteren gik der bare én vej, som før er sagt;
men en dygtig kar kunde sagtens komme derop, om han end
ikke netop gik bene vejen. Rodde han ud og forbi tangen
der-borte, lagde så til på den anden side af fjældet, var der altid
råd til at komme op, skjønt der rigtignok var så brat, at
gjeden gik der med nød, og hun plejer dog ikke at være
undselig tilfjælds.
Lørdagen kom, og Tore gik ude hele dagen; - solen legede,
så det sprat i buskene, og alt i ét haukede og lokkede det
fra fjældene. Han sad endnu udenfor døren, da det led på
kvælden, og en dampende tåge slikkede op efter lierne. Han
så did op, og der var så stilt, han så bort i Huseby-gården, -
og så skjød han båden ud og rodde omkring tangen.
På sæteren sad Aslaug, færdig med sit dagværk. Hun
tænkte på, at Tore ikke kunde komme den kvæld, men at der
vel vilde komme des flere i hans sted; da løste hun buhunden
og sagde ingen, hvorhen hun gik. Hun satte sig således, at hun
kunde se ud over dalen, men der steg tågen op, og hun var
heller ikke istand til at se derned; ti alting mindede hende. Hun
flyttede sig da, og uden at hun rigtig tænkte på det, kom hun
til at gå mod hin side, og der satte hun sig og så udover sjøen.
Det gav slig fred, dette lange syn udover sjøen.
Da fik hun lyst til at synge; hun tog en sang med lange
toner i, og lyden gik langt i den stille nat. Hun var selv glad
deri og sang derfor et vers til. Men da syntes det hende, at
en svarede langt nede fra. "Kjære, hvad kan det være?" tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
