- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
231

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

>§t EN GLAD GUT

"Er den din, den bukken?" spurte jenten op igjen. -
"Ja-ha," så han og så op. - "Jeg har fåt sådan lyst på
bukken; - du vil ikke gi mig den?" - "Nej, det vil
jeg ikke."

Hun lå og spændte med benene og så ned på ham, og da
sagde hun: "End når du får en smørkringle for bukken, kan
jeg så få den?" Øyvind var af fattigfolk; han havde spist
smørkringle bare én gang i sit liv; det var, da bestefar kom.
did, og sligt havde han aldrig spist hverken før eller siden.
Han så op på jenten; "lad mig få se den kringlen først," så’
han. Hun var ikke sen på det, viste en stor kringle frem,
som hun holdt i hånden; "her er den!" sagde hun og kastede
den ned. "Au, den gik i stykker," så’ gutten, han samlede
hver bid op med omhu; den allermindste måtte han smage på,
og den var så god, at han måtte smage på én til, og før han
selv vidste af det, havde han spist op hele kringlen.

"Nu er bukken min," så’ jenten. Gutten stansede med
den siste bid i munden, jenten lå og lo, bukken stod ved siden,
hvid i brystet, brunsort i ragget, og så ned på skakke.

"Kunde du ikke vente så længe?" bad gutten; hjærtet
begyndte at klappe i ham. Da lo jenten endnu mere, skyndte
sig op på knæ. "Nej, bukken er min, den," sagde hun og
slog armene om halsen på den, løste et strømpebånd og bandt
omkring. Øyvind så på. Hun rejste sig og begyndte at drage
i bukken; den vilde ikke gå med og tøjede halsen nedover
mod Øyvind. "Bæ-æ-æ-æ!" så’ den. Men hun tog i ragget
med den ene hånd, drog i båndet med den andre og sagde
vakkert: "Kom du, bukken, så skal du få gå i stuen og spise
af mor sine fad og mit forklæde," og så sang hun:

Kom bukken til gutten,
kom kalven til mor,
kom mjauende katten
i snehvide skor,
kom ællinger gule,
kom frem ifra skjule’,
kom kyllinger små
som neppe kan gå,
kom duerne mine
med fjærene fine!
Se, græsset er vådt,
men solen gjør godt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free