Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tidlig, tidlig er det på sommer’n,
men rop på høsten, så kommer’n!
Der stod gutten.
Bukken havde han stellet med siden i vinter, den blev
født, og aldrig havde han tænkt sig, at den kunde mistes;
men nu var det gjort på en liden stund, og han skulde ikke se
den mere.
Moderen kom trallende op fra fjøren med kopper, som
hun havde skuret; hun så gutten sidde og gråte med benene
under sig i græsset og gik bort til ham. "Hvad grater du for?"
- "Å, bukken, bukken!" - "Ja, hvor er bukken?" spurte
moderen, hun så op på taget. - "Den kommer aldrig mere
igjen," så’ gutten. - "Kjære, hvordan skulde det gå til?" -
Han vilde ikke straks tilstå det. "Har ræven taget den?" -
"Ja, gud give, det var ræven!" - "Er du på stel!" så’
moderen; "hvor er det ble’t af bukken?" - "Å, å, å, - jeg kom i
skade for–––-at sælge den for en kringle!"-
Just i det samme, han sagde ordet, forstod han, hvad det
var at sælge bukken for en kringle; før havde han ikke tænkt
på det. Moderen sagde: "Hvad tror du nu, den lille bukken
tænker om dig, når du kunde sælge den for en kringle?"
Og gutten selv tænkte på det og forstod meget godt, at han
aldrig kunde bli glad mere heri verden - og ikke engang
hos gud, tænkte han siden.
Så megen sorg følte han, at han lovede med sig selv
aldrig mere at gjøre noget galt, hverken at skjære rokkesnoren
eller slippe sauerne eller gå ned til sjøen alene.- Han sovnede
ind, der han lå, og han drømte om bukken, at den var
kommen til himmerige; vorherre sad med stort skjæg ligesom i
katekismen, og bukken stod og bed løv af et skinnende træ;
men Øyvind sad alene på taget og kunde ikke komme op.
Da stak noget vådt lige borti øret på ham, han skvat op.
"Bæ-æ-æ-æ!" så’ det, og det var bukken, som var kommen
igjen!
"Nej, er du kommen igjen!" Han sprang op, tog begge
forbenene op på den og dansede med den som en bror; han
rykkede den i skjægget, og han vilde netop ind til sin mor
med den, da han hørte nogen bag sig og så jenten sidde på
grønsværet lige ved siden. Nu forstod han altsammen, han
slap bukken: "Er det dig, som er kommen med den?" Hun
232 J^?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
