- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
233

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Første kapitel - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sad og rev græs op med hånden og sagde: Jeg fik ikke lov
at beholde den; bestefar sidder deroppe og venter." Mens
gutten stod og så på hende, hørte han en skarp stemme oppe
fra vejen rope: "Nå!" Da huskede hun, hvad hun skulde
gjøre; hun rejste sig og gik bort til Øyvind, stak den ene
muldede hånd i en af hans, så bort og sagde: "Om forladelse."
Men så var også hendes mod forbi, hun kastede sig ned over
bukken og gråt.

"Jeg mener, du får beholde bukken, jeg," sagde Øyvind og
så væk.

"Skynd dig nu!" sagde bestefar oppi bakken. Og Marit
rejste sig, og hun gik med dragende ben opefter. "Du
glemmer nok strømpebåndet dit," ropte Øyvind efter hende. Da
vendte hun sig og så først på båndet og siden på ham.
Endelig fattede hun en stor beslutning og sagde med tykt mål:
"Det kan du beholde." Han gik bort til hende og tog hende
i hånden: "Tak skal du ha!" så’ han. - "Å, ikke noget
at takke for," svarede hun, drog et uhyre langt suk og gik
videre.

Han satte sig ned igjen i græsset, bukken gik ved siden af
ham, men han var ikke længer så glad i den som før.

ANDET KAPITEL.

Bukken gik bunden ved stuevæggen; men Øyvind gik og
så op over berget. Moderen kom ud til ham og sad hos ham;
han vilde høre eventyr om det, som var langt borte, ti nu var
ikke bukken længer nok. Så fik han høre om, at engang kunde
alting tale; berget talte til bækken og bækken til elven og elven
til havet og havet til himmelen; men så spurte han, om ikke
himmelen talte til nogen, og himmelen talte til skyerne, men
skyerne til trærne, men trærne til græsset, men græsset til
fluerne, men fluerne til dyrene, men dyrene til børnene, men
børnene til de voksne; og således gik det endnu videre, til
det gik rundt, og ingen vidste, hvem som begyndte. Øyvind
så på berget, træerne, sjøen, himlen og havde i grunden aldrig
set dem før. Katten kom ud i det samme og lagde sig på
hellen i solskinnet. "Hvad siger katten?" spurte Øyvind og
pegte, Moderen sang:

&& 233

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free