- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
236

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD

lidt den armen, som vendte imod ham, og så på ham under
albuen; straks dækkede også han sit ansigt med begge hænder
og så på hende under albuen. Slig sad de og skabte sig til,
indtil hun lo, så lo også han, ungerne havde set det og lo
med; da skar det ind med frygtelig stærk stemme, men som
blev mildere efter hvert: "Stille, troldunger, småtøj,
spilleværk! - stille og vær snille mod mig, sukkergriser!" - Det
var skolemesteren, som havde for vis at fyge op, men bli god
igjen, før han endte. Straks blev det roligt i skolen, indtil
peberkværnene atter begyndte at gå, de læste højt hver i sin
bog, de fineste diskanter spillede op, de grovere stemmer
trommede højere og højere for at ha al overvægten, og en og
anden haukede ind imellem; Øyvind havde i sine levedage ikke
havt slig moro.

"Er det slig her bestandig?" hviskede han til Marit. "Ja,
slig er det," sagde hun.

Senere hen måtte de frem til skolemesteren og læse; en
liden gut blev dernæst sat til at læse med dem, og så fik de
slippe og skulde gå hen og sidde rolig igjen.

"Nu har jeg også fåt en buk," sagde hun. - "Har du?"
- "Ja, men den er ikke så vakker som din." - "Hvorfor er
du ikke oftere kommet op på berget?" - "Bestefar er ræd,
jeg skal falde udfor." - "Men det er ikke så højt." -
"Bestefar vil ikke alligevel."

"Mor kan så mange viser," sagde han.–––-"Du kan tro,

bestefar også kan." - "Ja, men han kan ikke om det, som
mor kan." - "Bestefar kan om en dans, han. - Vil du høre
den?" - "Ja, gjærne det." - "Men så må du komme længre
hid, at ikke skolemesteren skal mærke det." Han flyttede sig,
og så sagde hun frem en liden visestump fire-fem gange, så
gutten lærte den, og det var det første, han lærte på skolen.

"Dans," ropte felen
og skratted på strengen,
så lensmandsdrengen
sprat op og så’: "Ho!"
"Stans!" ropte Ola,
slog bena unda’n,
så lensmand’ dat af n,
og jenterne lo.

"Hop!" sa’n Erik
og spændte i taget,

236 JS£?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free