Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
når der var stilt. Den gav ham lydighed og ærbødighed _og
ligesom et lettere nemme for alt, der blev lært. Den historie
var sådan:
Baard hed skolemesteren og havde en broder, som hed
Anders. De holdt meget af hverandre, lod sig begge hverve,
levede i byen sammen, var med i krigen, hvor de begge blev
korporaler og stod ved samme kompagni. Da de efter krigen
kom hjem igjen, syntes alle, det var to staute karer. Så dør
deres far; han havde meget løst gods, der var vanskeligt at
bytte, og derfor sagde de til hverandre, at de heller ikke denne
gang skulde bli uforligte, men sætte godset til auktion, at hver
kunde kjøbe det, han vilde, og dele udbyttet. Som sagt, så
gjort. Men faderen havde ejet et stort guldur, som var vidt
spurt; ti det var det eneste guldur, folk på den kant havde
set, og da dette ur blev opropt, vilde mange rige mænd ha det,
indtil også begge brødrene begyndte at byde; da gav de andre
sig. Nu ventede Baard af Anders, at han skulde lade ham få
uret, og Anders ventede det samme af Baard; de bød hver sin
gang for at prøve hverandre og så over til hverandre, mens de
bød. Da uret var kommet op i 20 daler, syntes Baard, det ikke
var vakkert gjort af broderen, og bød på, til det blev henimod 30;
da Anders endnu ikke gav sig, syntes Baard, at Anders ikke
huskede, hvor god han ofte havde været med ham, endviJere,
at han var den ældste, og uret kom over 30 daler. Anders
fulgte endnu med. Da satte Baard uret op i 40 daler med én
gang og så ikke længer på broderen; det var meget stilt i
auk-tionsværelset, kun lensmanden nævnte rolig prisen. Anders
tænkte, der han stod, at havde Baard råd til at gi 40 daler,
havde også han, og undte ikke Baard ham uret, fik han vel
ta det; han bød over. Dette syntes Baard var den største skam,
som nogensinde var hændt ham; han bød 50 daler og ganske
sagte. Meget folk stod omkring,, og Anders tænkte, at således
kunde,ikke broderen håne ham i alles påhør, og bød over.
Da lo Baard; "100 daler og mit brorskab på kjøbet," sagde
han, vendte sig og gik ud af stuen. En stund efter kom en ud
til ham, mens han holdt på at sadle den hest, han nys før
havde kjøbt. "Uret er dit," sagde manden; "Anders gav sig."
I samme stund Baard fik høre dette, for der som en anger
igjennem ham, han tænkte på broderen og ikke på uret.
Sadlen var lagt på, men han stansede med hånden på hesteryggen,
uvis, om han skulde ride. Da kom meget folk ud, Anders
imellem dem, og så snart han fik se broderen stå borte ved
238^?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
