- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
239

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD GUT

den sadlede hest, vidste han ikke, hvad Baard nu stod og tænkte
på, men skreg over til ham: "Tak for uret, Baard! Du skal
ikke se det gå den dag, da bror din skal træde dig i hælene!"

- "Heller ikke den dag, jeg rider til gårds igjen!" svarede
Baard, bleg i ansigtet, og svang sig tilhest. Det hus, hvori
de havde bod sammen med faderen, betrådte ingen af dem
mere.

KorCtidfefter giftede Anders sig ind på en husmandsplads,
men bad ikke Baard til bryllups; Baard var heller ikke i kirken.
Første år, Anders var gift, blev den eneste ko, han ejede,
funden død bortom den nordre stuevæg, hvor den gik i tjor, og
ingen skjønnede, hvad den var død af. Flere uheld lagde sig
til, og det gik tilagters for ham; men værst blev det, da hans
låve midt på vinteren brændte og alt, som i den var; ingen
vidste, hvorledes ilden vår opkommen. Dette har en gjort, som
vil mig ondt," sagde Anders, og han gråt den natten. Han blev
en fattig mand og mistede hugen til arbejde.

Da stod Baard næste kvæld i hans stue. Anders lå på
sengen, da han trådte ind, men sprang op. "Hvad vil du her?"
spurte han, men taug og blev stående ufravendt seende på
broderen. Baard ventede lidt, før han svarede: "Jeg vil byde
dig hjælp, Anders; du har det ikke godt." - "Jeg har det,
som du har undt mig det, Baard! Gå, eller jeg ved ikke, om
jeg kan styre mig." - "Du tar fejl, Anders; jeg angrer -"

- "Gå, Baard, eller gud nåde både dig og mig!" Baard gik
et par skridt tilbage; med dirrende stemme spurte han: "Vil
du ha uret, skal du få det!" - "Gå, Baard!" skreg den anden,
og Baard vilde ikke vente, men gik.

Men med Baard var det gåt sådan til. Så snart han hørte,
at broderen led ondt, tøede hjertet op, men stoltheden holdt
igjen. Han fik trang til at søge kirken, og der tog han gode
forsætter, men han orkede dem ikke frem. Ofte kom han så
langt, at han kunde se huset, men snart kom en ud af døren,
snart var der en fremmed, så stod Anders ude og huggede
ved, så der var altid noget i vejen. Men en søndag ud på
vinteren var han atter i kirke, og da var Anders der også.
Baard så ham, han var blevet bleg og mager, de samme klæder
bar han som før, da de var sammen, men nu var de gamle
og lappede. Under prækenen så han op på præsten, og Baard
syntes, han var god og blid, huskede deres barneår, og hvilken
god gut han var. Baard selv gik til alters den dagen, og han
gjorde sin gud det højtidelige løfte, at han skulde forlige sig

£^239

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free