- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
240

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD GUT

med sin bror, der måtte komme, hvad der vilde. Dette forsæt
gik gjennem hans sjæl, i det samme han drak vinen, og da
han rejste sig, vilde han gå lige bort til ham og sætte sig hos
ham; men der sad nogen ivejen, og broderen så ikke op. Efter
prækenen var der også noget i vejen; der var for mange folk,
konen gik ved siden af ham, og hende kjendte han ikke; han
tænkte, det var bedst at gå hjem til ham selv og tale alvorligt
med ham. Da kvælden korn, gjorde han det. Han gik lige
hen til stuedøren og lyttede; men da hørte han sit navn nævne;
det var af konen. "Han gik til alters idag," sagde hun; "han
tænkte vist på dig." - "Nej, han tænkte ikke på mig," sagde
Anders; "jeg kjender ham; han tænker kun på sig selv."

Der blev længe ikke sagt noget; Baard svedede, der han
stod, skjønt det var en kold kvæld. Konen derinde arbejdede
med en gryde, det knitrede og bragede på gruen, et lidet
spædbarn gråt en gang imellem, og Anders vuggede. Da sagde hun
disse par ord: "Jeg tror, I begge tænker på hverandre uden at
ville være ved det." - "Lad os tale om noget andet," svarede
Anders. En stund efter rejste han sig, han vilde gå mod døren.
Baard måtte gjemme sig i vedskjulet; netop did kom også
Anders for at tage et fang ved. Baard stod i krogen og så
ham tydelig; han havde lagt sine dårlige kisteklæder og gik i den
uniform, han havde ført med hjem fra krigen, magen til Baards,
og som han havde lovet broderen aldrig at røre, men lade gå
i arv, ligesom denne igjen havde lovet ham det samme.
An-ders’s var nu lappet og udslidt, hans stærke velvoksne krop
lå som i en bundt af filler, og på samme tid hørte Baard
gulduret tikke i sin egen lomme. Anders gik didhen, hvor risveden
lå; i stedet for straks at bøje sig ned og læsse på sig, stansede
han, hældede sig bagover mod en vedstabel og så’ ud mod
himlen, der var tindrende klar med stjærner. Da drog han et
suk og sagde: "Ja - ja - ja; - herre gud, herre gud!"

Så længe Baard levede, hørte han siden dette. Han vilde
træde frem imod ham, men i det samme kræmtede broderen,
og det faldt så hårdt; mere skulde der ikke til for at stanse
ham. Anders tog sit fang ved, strøg så tæt forbi Baard med det,
at kvisterne slog ham i ansigtet, så det sved.

Endnu vel i ti minuter stod han stille på den samme plet,
og uvist var det, når han var gåt, dersom han ikke ovenpå
den stærke rørelse var tagen af en sådan frysning, at han skalv
al igjennem. Da gik han ud; han erkjendte åbent for sig selv,
at han var for fejg til at gå ind, derfor havde han nu lagt en

240 j©£?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free