- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
244

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD

vejskvæld og søndag kjælkebakke for bygdens agende ungdom.
Øyvind var mester i bakken, ejede to kjælker, "Skarptraveren"
og "Skabejstet"; den siste lånte han ud til større følger, den
første styrede han selv og havde Marit i fanget.

Det første, Øyvind i den tid gjorde, når han vågnede, var
at se ud, om det var tøvejr, og så han, at det hang gråt over
buskene på hin side bugten, eller hørte han, det dryppede af
taget, da gik det så sent med påklædningen, som om der intet
var at udrette den dag. Men vågnede han, og helst en
søndag, til knitrende kulde og klarvejr, de beste klæder og intet
arbejde, bare overhøring eller kirkegang om formiddagen og
så hele eftermiddagen og kvælden fri, - hej! da stod gutten
med et byks ud af sengen, klædte sig som til ildebrand og
kunde næsten intet spise. Så snart eftermiddagen var der, og
den første gut kom stående på sine ski langs vejkanten,
svingede skistaven over hodet og ropte, så det gjaldede i åsene
omkring vandet, og så en efter vejen på kjælke, og nok en,
nok en, - da gutten afsted med "Skarptraveren", sprang hele
bakken og stansede op imellem de sistkomne med en lang
skingrende hauking, der lo langs bugten fra as til as og døde
først langt borte.

Han så da gjærne efter Marit; men var hun først kommen,
brydde han sig heller ikke mere om hende.

Men så kom der en jul, da gutten såvel som jenten kunde
være såpas som i sit 17de år og skulde begge konfirmeres til
våren. Fjerde dag jul stod et stort lag på den øvre af
Hejde-gårdene hos Marits besteforældre, hos hvem hun var
opdragen, og som havde lovet hende dette lag nu på tredje året,
men endelig den helg måtte ud med det. Hid blev Øyvind
indbuden.

Det var en halvklar, ikke kold kvæld, ingen stjærner såes,
dagen efter måtte der komme regn. Der gik en noget døsig
vind over sneen, som var afføgen hist og her på de hvide
Hejdemarker, andre steder havde den lagt skavl. Langs efter
vejen, hvor ikke netop sneen lå, var der holke, og den lå
blåsort imellem sneen og den bare mark og blinkede stykkevis
bortover, så langt en kunde se. Langs fjældene havde der gåt
fonner; efter dem var der mørkt og tomt, men på begge sider
af deres leje lyst og sneklædt, undtagen hvor birkeskogen stak
sig sammen og gjorde sort. Vand var ikke at se, men
halvnøgne moer og myrer lå op under fjældene, sønderrevne og
tunge. Gårdene lå i svære klynger midt på fladen; de så i

2444

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free