- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
246

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD GUT ^

unge!" ropte han og puffede til Øyvind, så han nær var faldt
baglængs over Marit. Aldrig var noget sådant hændt ham,
aldrig var han blevet kaldt "unge", når han vilde være med;
han blev blussende rød, men sagde intet og trak sig tilbage
did, hvor den nye spillemand netop var kommen og sad og
stemte op. Der var stilt inde imellem flokken, man ventede
på at høre de første stærke toner af "ham selv"; han prøvede
og stemte, det varede længe, men endelig hug han i med en
springer, gutterne skreg og kastede sig, par for par, svingende
ind i kredsen. Øyvind ser på Marit, der hun danser med den
stærkhårede mand; hun lo over mandens skuldre, så de hvide
tænder vistes, og Øyvind kjendte en forunderlig stikkende
smerte i brystet, første gang i sit liv.

Han så længer og længer på hende, men hvorledes han
end så, forekom det ham, at Marit var ganske voksen; det kan
ikke være så, tænkte han, ti hun er jo med i kjælkebakkerne
endnu. Men voksen var hun dog, og den stærkhårede mand
drog hende efter endt dans ned på fanget; hun sled sig løs,
men blev dog siddende ved siden.

Øyvind ser på manden; han havde fine blå klædesklær,
blåtærnet skjorte og silketørklæde, et lidet ansigt havde han,
blå stærke øjne, leende, trodsig mund, han var vakker. Øyvind
så mere og mere, så endelig også på sig selv; han havde fåt
nye bukser til jul, som han var meget glad i, men nu så
han, det var bare gråt vadmel; trøjen var af samme slags,
men gammel og mørk, vesten af rudet hvergarn, også
gammel og med to blanke og en sort knap. Han så omkring
sig og syntes, meget få var så dårlig klædt som han. Marit
havde sort livkjole af fint tøj, sølje i halstørklædet og et
sammenlagt silketørklæde i hånden. Over baghodet havde hun en
liden, sort silkehue, som var fæstet med store randede
silkebånd under hagen. Hun var rød og hvid, lo, manden talte
med hende og lo; det spillede atter op, og de skulde atter
danse. En kammerat kom og satte sig ved siden af ham.
"Hvorfor danser du ikke, Øyvind?" sagde han blidt. - "Å
nej," sagde Øyvind; "jeg ser ikke sådan ud." - "Ser ikke
sådan ud?" spurte kammeraten; men før han kunde komme
videre, sagde Øyvind: "Hvem er han i de blå klædesklærne,
som danser med Marit?" - "Det er Jon Hatlen, han, som
længe har været borte på en agronomskole og nu skal ta
gården." - I det samme satte Marit og Jon sig. "Hvem er den
gutten med det lyse håret, som sidder der bortved spillemanden

246 Æ^?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free