- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
248

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han sig ikke om, gå ind igjen heller ikke; det var ham det
samme. Han var ikke istand til at samle noget af, hvad der
var foregåt; han vilde ikke tænke på det; fremover vilde
han heller ikke tænke; ti der var intet, som han længtes til.
Men hvad er det også, jeg tænker på? spurte han
halvhøjt sig selv, og da han havde hørt sin egen stemme, tænkte
han: tale kan du endnu, kan du le? og han prøvede på: jo,
han kunde le, og så lo han, højt, endnu højere, og da syntes
han, det var kosteligt, at han sad der og lo ganske alene,

- og lo. Men Hans, den kammerat, som havde siddet ved
siden af ham, kom ud efter ham. "I guds navn, hvad ler
du ad?" spurte han og stansede foran svalen. Da holdt
Øy-vind op.

Hans blev stående, som han ventede, hvad der videre vilde
ske; Øyvind rejste sig, så sig forsigtig om, og da sagde han
sagte: "Nu skal jeg sige dig, Hans, hvorfor jeg har været så
glad før; det har været, fordi jeg ikke rigtig har holdt af nogen;
men fra den dag, vi holder af nogen, er vi ikke længer glade,"
(og han brast i gråd.

"Øyvind!" hviskede det ude på gården; "Øyvind!" Han
stansede og lyttede; "Øyvind," sagde det én gang til, lidt
stærkere. Det måtte være den, han tænkte. "Ja," svarede han,
også hviskende, tørrede sig rask af og trådte frem. Da kom
et kvindfolk stille over gården. - "Er du der?" spurte hun.

- "Ja," svarede han og stod. - "Hvem er hos dig?" -
"Det er Hans." - Men Hans vilde gå; "nej, nej!" bad Øyvind.
Hun kom nu tæt hen til dem, men langsomt, og det var Marit.
"Du kom så snart bort," sagde hun til Øyvind. Han vidste
ikke, hvad han hertil skulde svare. Derved blev også hun
forlegen; de taug alle tre. Men Hans listede sig væk så småt
efterhånden. De to stod igjen, så ikke på hverandre, men
rørte sig heller ikke. Da sagde hun hviskende: "Jeg har i
hele kvæld gåt med noget julegodt i lommen til dig, Øyvind;
men jeg har ikke kunnet gi dig det før." Hun trak op nogle
æbler, en skive af en bykage og en liden pæglflaske, som hun
stak til ham og sagde, han kunde beholde.

Øyvind tog det; "tak," sagde han og gav hånden frem;
hendes var varm, han sjap den straks, som havde han brændt
sig. - "Du har danset -meget i kvæld." - "Jeg har så,"
svarede hun; "men du har ikke danset stort," lagde hun til. -
"Jeg har ikke det," svarede han. - "Hvorfor har du ikke
det?" - "Å-"

248 -6^?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free