- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
250

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD

klædte sig og spiste; derfor måtte han rejse sig fra bordet og
gå til vinduet; den samme tyngsel og ulyst lagde sig over ham,
han måtte ta sig sammen og tænke på arbejde. Vejret var
slåt om, der var kommen lidt kulde i luften, så det, der igår
truede med at falde som regn, faldt idag som våd sne. Han
tog på sig snesokker, en lådden hue, sjømandstrøje og votter,
sagde farvel og gik med øksen på nakken.

Sneen faldt langsomt i store, våde duske; han strævede
opover kjælkebakken for til venstre at bøje ind i skogen; aldrig,
vinter eller sommer, var han før gåt kjælkebakkerne uden at
huske noget, som gjorde harn glad, eller som han længtes til.
Nu var det en død, tung vej, han gled i den våde sne, knærne
var stive enten af dansen igår eller af ulyst; nu følte han, det
var forbi med kjælkebakkerne for iår, og dermed for
bestandig. Noget andet længtes han til, der han gik ind mellem
stammerne, hvor sneen faldt tyst; en skræmt rype skreg og
flaksede et par favne borte, og ellers stod alting, som ventede
det på et ord, der aldrig blev sagt. Men hvad det var, han
stundede efter, vidste han ikke tydelig, kun var det ikke hjem,
heller ikke bort, ikke til lystighed, ikke til arbejde; det var
noget højt tilvejrs, lige op som en sang. Lidt efter samlede
dette sig i et bestemt ønske, dets var at bli konfirmeret til
våren og ved den lejlighed at være nummer én. Brystet
bankede, mens han tænkte derpå, og førend han endnu kunde
høre faderens øks i de skjælvende småtrær, havde dette ønske
stærkere slag i ham end noget, siden han blev født.

Faderen sagde som sædvanlig ikke stort til ham; de
huggede begge to og drog sammen i hauger. De kunde en og
anden gang mødes, og ved et sådant møde lod Øyvind
tungsindig falde: "En husmand må slide meget ondt." - "Han
som andre," sagde faderen, spyttede i næven og tog øksen.
Da træet var fældet, og faderen drog det op i vælten, sagde
Øyvind: "Var du gårdmand, slæbte du ikke så." - "Å, da
var der vel andre ting, som tyngede," han tog i med begge
hænder. Moderen kom op med middagsmad til dem; de satte
sig. Moderen var munter, hun sad og trallede og slog
fødderne sammen efter takten. "Hvad skal du ta dig for, når du
blir stor, Øyvind?" sagde hun pludselig. - "For en
husmands-gut er der ikke mange veje," svarede han. - "Skolemesteren
siger, du må på seminariet," sagde hun. - "Kommer en frit
did?" spurte Øyvind. - "Skolekassen betaler," svarede
faderen, han spiste. - "Har du lyst til det?" spurte moderen. -

250^?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free