Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GLAD GUT
"Jeg har lyst til at lære noget, men ikke til at bli skolemester."
- De taug alle tre en stund; hun trallede igjen og så ud for
sig. Men Øyvind gik bort og satte sig for sig selv.
"Vi behøver just ikke at låne af skolekassen," sagde hun,
da gutten var gåt. Manden så på hende: "Fattigfolk som vi?"
- "Jeg liker ikke, Tore, du bestandig gir dig ud for fattig,
når du ikke er det." - De skottede begge ned på gutten, om
han ikke kunde høre det. Derefter så faderen hvast på konen:
"Du snakker, som du har vettet til." Hun lo; "det er
ligesom ikke at takke gud for, at det er gåt os vel," sagde hun
og blev alvorlig. - "Han kan vel takkes uden med
sølvknapper på," mente faderen. - "Ja, men ved at la’ Øyvind
gå som igår til dansen takkes han heller ikke." - "Øyvind
er husmandsgut." - "Derfor kan han klædes skikkelig, når
vi har råd til det." - "Snak om det, så han selv hører det!"
- "Han hører det ikke; ellers kunde jeg nok ha lyst til det,"
sagde hun og så tappert på manden, som var mørk og lagde
skeen bort for at ta sin pibe. "Slig ussel plads, som vi har,"
sagde han. - "Jeg må -le ad dig, som altid taler om pladsen;
hvorfor nævner du aldrig kværnene?" "Å, du og de
kværnene; jeg tror, du tåler ikke høre dem gå." - "Jo, gud ske
lov og tak; bare de vilde gå både nat og dag." - "Nu har
de stat siden før jul." - "Folk maler da ikke om juledagene."
- "De maler, når der er vand; men siden de fik kværn ved
Nystrømmen, går det skrøbelig."
"Han sagde ikke så, skolemesteren, idag." - Jeg skal la
en tausere kar styre med vore penger end skolemesteren."" -
"Ja, han burde sist tale med din egen kone." - Tore svarede
ikke herpå, han havde netop fåt ild på piben, hældede sig nu
op til en risbundt og flyede med blikket først for konen, siden
for sønnen og heftede det ved et gammelt kråkerede, som hang
halvkvælvt bortpå en furugren.
Øyvind sad for sig selv med fremtiden foran sig som en
lang, blank is, hvorefter han for første gang lod det stå
strygende afsted fra den ene strand til den anden. At
fattigdommen stængte til alle sider, følte han, men derfor gik også al
hans tanke ud på at komme den forbi. Fra Marit havde den
vistnok skilt ham for bestandig, hende betragtede han halvt
som bortlovet til Jon Hatlen; men al hans tanke stod til at
kapløbe med ham og hende hele livet bortover. Ikke oftere
at bli puffet som igår, derfor holde sig borte, til han var noget,
og så med den almægtige guds hjælp bli noget, det tænkte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
