- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
255

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til listen, så slap han. Den sidste og afgjørende prøve skulde
være, om han fik den højre fod snoet omkring den venstre,
og dette var ham aldeles umuligt. En fjerde vidste med sig
selv, at blev han bare hørt om Josef i bibelhistorien og om
dåben i forklaringen, eller om Saul, eller i hustavlen, eller om
Jesus, eller i budene, eller - han sad endnu og prøvede, da
han blev ropt ind. En femte havde lagt en forunderlig elsk på
bjergprækenen; han havde drømt om bjergprækenen, han var
viss på at bli hørt i bjergprækenen, og han ramsede op
bjergprækenen for sig selv; han måtte gå ud ved husvæggen for at
læse over bjergprækenen, - da han blev kaldt op for at
eksa-mineres om de store og små profeter. En sjette tænkte på
præsten, som var en velsignet mand og kjendte så godt hans
far, tænkte også på skolemesteren, som havde et så kjærligt
ansigt, og på gud, som var så inderlig god og havde hjulpet
mange før, både Jakob og Josef, og så tænkte han på, at mor
og hans søsken sad hjemme og bad for ham, så det vist vilde
hjælpe. Den syvende sad og slog af på alt det, han havde
tænkt at bli her i verden. Engang havde han tænkt at ville
drive det til konge, engang til general eller præst, nu var den
tid forbi; men lige til han kom hid, havde han tænkt at ville
gå tilsjøs og bli kaptejn, kanske sjørøver, og handle sig
frygtelige rigdomme til; nu slog han først af rigdommen, så
sjø-røveren, så kaptejnen, styrmanden, han stansede ved matrosen,
i det højeste bådsmanden, ja, det var muligt, at han slet ikke
gik tilsjøs, men tog plads under sin fars gård. Den ottende
var mere viss i sin sag, dog ikke sikker; ti selv den flinkeste
var ikke sikker. Han tænkte på de klæder, han skulde
konfirmeres i, hvad de skulde bruges til, hvis han ikke slap. Men
slap han, skulde han til byen og få klædesklær og komme
hjem igjen og danse i julen til misundelse for alle gutter og
forbauselse for alle jenter. Den niende regnede anderledes;
han oprettede en liden kontrabog med vorherre, hvori han på
den ene side satte som "debet": han skal lade mig slippe frem,
og på den andre siden som "kredit": så skal jeg aldrig mere
lyve, aldrig mere sladre, bestandig gå i kirke, lade jenterne
være og vænne mig af med at bande. Men den tiende tænkte,
at havde Ole Hansen sluppet ifjor, var det mere end
uretfærdigt, om ikke han slap iår, som altid havde været bedre på
skolen og desuden var af bedre folk. Ved siden af ham sad
den ellevte, der droges med de rædsomste hævnplaner, i
tilfælde af at han ikke slap, enten at brænde ned skolen eller

£^- 255

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free