- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
260

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Sjette kapitel - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD GUT,

Da de kom hjem, var begge forældre i stuen og havde
siddet der i stille venten, skjønt det var arbejdstid og travelt.
Skolemesteren kom først ind. Øyvind efter, begge smilte.
"Nu?" sagde faderen, han lagde en salmebog bort, hvori han
netop havde læst "en konfirmands bøn." Moderen stod ved
gruen, turde ingenting sige; hun lo, men hun var usikker på
hånden; hun ventede øjensynlig noget godt, men vilde ikke
røbe sig. "Jeg måtte bar følge for at glæde eder med, at han
svarede på alt, han blev spurt om, og at præsten sagde, da
Øyvind var gåt, at han ikke havde havt flinkere konfirmand."
- "Å, nej!" sagde moderen og blev meget bevæget. - "Det
var jo bra," sagde faderen og rømmede sig usikkert.

Efterat det havde været længe stilt, spurte moderen sagte:
"Hvad nummer får han?" - "Nummer 9 eller 10," sagde
skolemesteren rolig. - Moderen så på faderen, denne først
på hende, så på Øyvind; "en husmandsgut kan ikke vente
mere," sagde han. Øyvind så på ham igjen; det var, som
atter noget vilde op i halsen, men han betvang sig ved i en
hast at huske på kjærlige ting, den ene efter den anden, så
længe til det gik ned igjen.

"Nu er det best, jeg går," sagde skolemesteren, nikkede og
vendte sig. Begge forældrene fulgte efter sædvane ud på
stenhellen; her tog skolemesteren sig en skrå og sagde smilende:
"Han blir nummer én alligevel; men det er ikke værdt, han
får vide noget om det, før dagen kommer." "Nej, nej," sagde
faderen og nikkede. "Nej, nej," sagde moderen, hun nikkede
også; derpå tog hun skolemesteren i hånden; "du får ha tak
for alt, du gjør imod ham," sagde hun. "Ja, du får ha tak,"
sagde faderen, og skolemesteren gik, men de stod endnu længe
og så efter ham.

SYVENDE KAPITEL.

Skolemesteren havde taget rigtigt øjemærke, da han bad
præsten prøve, om Øyvind tålte at stå nummer én. I de tre
ugers tid, som hengik indtil konfirmationen, var han hos gutten
hver dag; et er, at en ung, blød sjæl kan gi efter for et
indtryk, et andet er, hvad den med tro skal besidde. Mange
mørke timer faldt på gutten, førend han lærte at ta sit frem-

260 &3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free