- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
261

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

GLAD GUT

tidsmål af bedre ting end ære og trods. Ret som han sad i
fuldt arbejde, slap han lysten og arbejdet: hvortil, hvad vinder
jeg? - og så en stund efter huskede han skolemesteren, hans
ord og hans godhed; men dette menneskelige middel trængte
han at stige op gjennem, hver gang han på ny faldt ned fra
forståelsen af sin højere pligt.

I de dage, man på Pladsen forberedte sig til konfirmationen,
forberedte man sig også på hans rejse til landbrugsskolen; ti
dagen efter skulde den foregå. Skrædder og skomager sad i
stuen, moderen bagte i kjøkkenet, faderen arbejdede på en
kiste. Der taltes meget om, hvad han vilde koste dem i to år,
om, at han ikke kunde komme hjem den første julen, kanske
heller ikke den anden, og hvor tungt det vilde være at findes
skilt så længe. Der taltes også om den kjærlighed, han måtte
ha til sine forældre, der vilde strække sig så langt for sit
barns skyld. Øyvind sad som den, der havde været ude og
forsøgt på egen hånd, men havde kuldsejlet og nu var taget op
af kjærlige mennesker.

Én sådan følelse gir ydmyghed, og med den kommer meget
andet. Da den store dag nærmede sig, turde han kalde sig
forberedt og turde se fremover med tillidsfuld hengivenhed.
Hver gang Marits billede vilde være med, skjød han det
forsigtig til side, men kjendte smerten ved at gjøre det. Dette
forsøgte han at øve sig i, men blev dog aldrig stærkere
derved, tværtimod, det var smerten, som vokste. Derfor var han
træt den siste kvæld, da han efter en lang selvprøvelse bad,
at i dette stykke måtte vorherre ikke prøve ham.

Skolemesteren kom, da det led på. De satte sig ind i
stuen, efter at alle havde vasket og redt sig, som sædvanligt,
aftenen før man skal gå til alters eller højmesse. Moderen var
bevæget og faderen taus; afskeden lå bag morgendagens højtid,
og det var uvist, når de atter kunde sidde sammen.
Skolemesteren tog salmebøgerne frem, de holdt andagt og sang,
og bagefter sagde han en liden bøn, sådan som ordene vilde
falde.

Disse fire mennesker sad nu sammen, til det led langt på
kvælden, og tanken drog ind til sig selv; de skiltes da med de
beste ønsker for den kommende dag, og hvad den vilde binde.
Øyvind måtte indrømme, da han lagde sig, at aldrig havde han
lagt sig så lykkelig; i kvæld gav han nemlig dette en egen
fortolkning, han forstod dermed: aldrig har jeg lagt mig så
hengiven i guds vilje og så glad i den? - Marits ansigt vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free