- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
262

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD

straks frem igjen, og det siste, han endnu sansede, var, at han
lå og fristede sig selv: ikke ganske lykkelig, ikke ganske, -
og at han svarede: jo, ganske -; men atter igjen: ikke ganske,
- jo, ganske; - nej, ikke ganske -.

Da han vågnede, huskede han dagen straks, bad og følte
sig stærk, som man gjør om morgenen. Han havde siden i
sommer ligget på lemmen for sig selv; han stod nu op, iførte
sig sine nye, smukke klæder varsomt; ti han havde aldrig havt
sådanne før. Især var der en rund klædestrøje, som han
mange gange måtte føle på, før han blev vant til den. Han
fik op et lidet spejl, da han havde fåt kraven på og for fjerde
gang også trak trøjen på. Da han nu så sit eget fornøjede
ansigt med det ualmindelige lyse hår omkring ligge og le i
spejlet, faldt det ham ind, at dette atter bestemt var
forfængelighed. Ja, men velklædt og ren må da folk få være, svarede
han, idet han trak ansigtet fra spejlet, som var det synd at se
deri. - Vistnok, men ikke fuldt så glad i sig selv for den sags
skyld. - Nej vist, men vorherre må da også like, at en synes
om at se godt ud. – Kan vel være, men han likte vel bedre,
du var det uden selv at lægge så meget mærke dertil. - Det
er sandt, men se, det kommer nu af, at alting er så nyt.. -
Ja, men så må du også lidt efter lidt lægge det af. - Han
greb sig i, at han snart over dette emne, snart over hint gik
og førte sådan selvprøvende samtale, at ikke en synd skulde
falde ned på dagen og plette den; men han vidste også, at der
måtte mere til.

Da han kom ned, sad forældrene fuldt påklædte og ventede
ham med maden. Han gik bort og tog dem i hånden med tak
for klæderne, og et "slid dem med hilsen" fik han igjen. De
satte sig til bords, bad stille og spiste. Moderen tog af bordet
og bar ind nisteløpen til kirkefærden. Faderen drog på sig
trøjen, moderen hæftede sine tørklæder, de tog sine
salmebøger, låsede huset og gik opover. Så snart de var komne
op på den øvre vej, mødte de kirkefarende folk, kjørende og
gående, konfirmander indimellem, og i et og andet følge
hvidhårede besteforældre, som endnu denne ene gang måtte afsted.

Det var en høstdag uden solskin, som når vejret er ved at
slå over. Der gik skyer sammen og skiltes igjen, somme tider
blev der af en stor samling tyve mindre, som jagede bortover
med ordre til uvejr; men nede på jorden var der endnu stilt,
løvet hang afsjælet og dirrede ikke engang, luften var lidt
lummer; folk bar med sig rejseplag, men brugte dem ikke. En

262 Q&

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free