- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
268

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

råd, og det er, ikke at tage dig verden med længsel og
gjen-vordighed, men stole på gud og ej lade dit hjærte fortære dig;
ti da haver du en gud foruden ham. Det må jeg dernæst sige
dig, at din fader og din moder befinder sig vel; men jeg haver
ondt i en hofte; ti nu slår krigen op igjen og alt det, man der
haver lidt. Hvad ungdommen sår, det alderdommen høster,
og det både i ånden og i legemet, som nu svider og værker
og frister til idel klage. Men klage skal alderdommen ikke;
ti lærdom rinder af årene, og tålmod præker værken, at
mennesket kan blive stærkt nok mod den siste rejse. Idag
haver jeg grebet pennen for mange årsagers skyld, og først og
fremst for Marits skyld, som er en gudfrygtig pige bleven, men
er let på foden som en ren og af mange forsæt. Ti hun vil
gjærne holde sig til ét, men kan det ikke for sin natur, men
det haver jeg ofte set, at med sligt svagt hjærtetøj er vorherre
lemfældig og langmodig og lader ej friste over formue, så hun
brækkes istykker; ti hun er meget skjør. Brevet gav jeg hende
rigtigen, og hun skjulte det for alle undtagen sit eget hjærte.
Og vil gud give den sag sin fremme, så haver jeg intet
derimod; ti hun er en velbehagelighed for unge mandfolk, som
tydelig kan sees, og hun haver fuldt op af jordiske goder, og
de himmelske har hun også i sin ustadighed. Ti
gudfrygtigheden i hendes sind er som vand i en grund dam; det er der,
når det regner, men det er borte, når det skinner sol.

Nu tåler mine øjne ikke mere; ti de ser godt på vidderne,
men får ondt og rinder fulde i det små. Tilsist vil jeg sige
dig, Øyvind, at i hvad du attrår og arbejder, da tag din gud
med; ti som skrevet står: En håndfuld med rolighed er bedre
end begge næver fulde med møje og åndsfortærelse (Salomons
præd. 4, 6).

Din gamle skolemester

Baard Andersen Opdal.

Til
velagtede pige Marit Knudsdatter Hejdegårdene!

Du skal have tak for dit brev, som jeg haver læst og brændt,
således som du siger. Du skriver om meget, men slet ikke om
det, som jeg vilde, du skulde skrive om. Heller ikke tør jeg
skrive om noget vist, før jeg får vide noget om, hvordan du
har det i alle måder. Skolemesterens brev siger intet, som
en kan holde sig til, men han roser dig, og så siger han, du
er ustadig. Det var du også før. Nu ved jeg ikke, hvad jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free