- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
269

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

c^nsrii^i.jc.r^’^c^^o?^^ ^" GLAD GUT

skal tro, og derfor må du skrive; ti jeg har det ikke godt, før
du har skrevet. I denne tid husker jeg mest, at du kom på
berget den siste kvæld, og hvad du da sagde. Mere vil jeg
ikke sige denne gang, og derfor må du leve vel.

Ærbødigst

Øyvind Pladsen.

Til
ungkarl Øyvind Thoresen Pladsen!

Skolemesteren haver givet mig et nyt brev fra dig, og det
haver jeg nu læst. Men jeg forstår det slet ikke, og det
kommer vel deraf, at jeg ikke er lærd. Du vil vide, hvordan jeg
har det i alle måder, og jeg er sund og frisk og fejler slet
ingen ting. Jeg spiser meget godt, helst når jeg får
mælkemad; om natten sover jeg og somme tider om dagen også.
Jeg har danset meget nu i vinter; ti her har været mange lag,
og der har været meget gildt. Jeg går i kirken, når det ikke .
er for megen sne, men den har været tyk i vinter. Nu har du
vel fået vide altsammen, og har du det ikke, så ved jeg ikke
rettere, end at du får skrive mig en gang til endnu.

Marit Knudsdatter.

Til
velagtede pige Marit Knudsdatter Hejdegårdene!

Dit brev har jeg modtaget, men du synes at ville lade mig
være lige klog. Kanske dette også er et svar, jeg ved det ikke.
Jeg tør ingen ting skrive af det, jeg vilde skrive, ti jeg kjender
dig ikke. Men kanske heller ikke du kjender mig.

Du må ikke tro, jeg længer er den bløde ost, som du
krystede vand ud af, da jeg sad og så dig danse. Jeg har ligget
på mange hylder for at tørre siden den tid. Ej heller er jeg
som de langhårede hunde, der hænger straks med ørene og
skyr folk, sådan som jeg fordum gjorde; jeg lader det stå
til nu.

Dit brev var skjæmtsomt nok; men det skjæmtede, hvor
det slet ikke skulde skjæmte; ti du forstod mig godt, og da
kunde du skjønne, at jeg ikke spurgte for spøg, men fordi jeg
i den senere tid ikke kan tænke på andet end det, hvorom jeg
spurgte. Jeg gik i megen angst og ventede, og da kom der
bare fjas og latter.

Farvel, Marit Hejdegårdene, jeg skal ikke se for meget på

269

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free