Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN GLAD
dig, således som på hin dans. Gid du både må spise godt og
sove godt og få din nye væv færdig, og gid fremfor alt du kan
skofle sneen væk, som ligger foran kirkedøren.
Ærbødigst
Øyvind Thoresen Pladsen.
Til
agronom Øyvind Thoresen, landbrugsskolen.
Til trods for min gamle alder og øjnenes svaghed og
vær-ken i min højre hofte må jeg dog give efter for ungdommens
påtrængelighed; ti den bruger os gamle, når den selv haver
rendt sig fast. Den lokker og græder, til den er bleven løs,
men så render den straks igjen fra os og vil slet ikke videre
høre.
Nu er det Marit; hun skaber sig med mange søde ord, at
jeg skal skrive til følgeskab; ti hun trøster sig ikke til at skrive
alene. Jeg haver læst dit brev; hun tænkte, at hun havde Jon
Hatlen eller en anden nar for sig, og ikke en, som skolemester
Haard har opdraget; men nu kniber det. Dog haver du været
for Stræng; ti der er visse kvindfolk, som spøger for ikke at
gråte, og der er ingen forskjel mellem begge. Men det synes
jeg om, at du tager det alvorlige alvorligt; ti ellers kan du ikke
le ad det, som er fjas.
Anlangende eders hu, at den står til hinanden, da er dette
nu synligt af mange ting. Hende haver jeg ofte tvilet om,
ti hun er som vindens gang; men nu ved jeg, at hun haver
dog modstået Jon Halten, hvorover hendes bestefar er optændt
i stor vrede. Hun blev glad, da dit tilbud kom, og når hun
spøgte, var det ikke af ondt, men af glæde. Hun haver tålt
meget, og det haver hun gjort for at vente på den, som
hendes hu stod til. Men da vil du ikke tage hende, men kaster
hende som en uartig unge.
Dette var det, jeg måtte fortælle dig. Og det råd må jeg
lægge til, at med hende bør du komme vel overens, ti du kan
få nok at stride med alligevel. Jeg er som den gamle, der haver
set tre slægter; jeg kjender dårskaberne og deres løb.
Din moder og fader skal jeg hilse dig ifra, de venter på
dig. Men derom har jeg ikke før villet skrive, at du ikke
skulde bli hjærtesår. Din fader kjender du ikke; ti han er
som træet, det giver ikke suk, før det hugges. Men kommer
du engang noget til, da skal du lære ham at kjende, og du
skal undre dig som på et rigt sted. Han haver været trykket
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
