- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
271

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD GUT

og taus i det verdslige, men din moder haver lettet hans sind
for verdslig angst, og nu klarer det ud over dagen.

Nu dummes mine øjne, og hånden vil ikke mere. Derfor
befaler jeg dig til ham, hvis øje altid våger, og hvis hånd
aldrig trættes.

Baard Andersen Opdal.

Til
Øyvind Pladsen!

Du synes at være vred på mig, og det gjør mig meget ondt.
Ti jeg mente det ikke således, jeg mente det godt. Jeg
kommer ihu, at jeg ofte ikke har været rigtig mod dig, og derfor
vil jeg nu skrive til dig, men du må ikke vise det til nogen.
Engang fik jeg det, som jeg vilde have det, og da var jeg ikke
snil; men nu holder ingen af mig mere, og nu har jeg det
meget ondt. Jon Hatlen haver digtet en nidvise om mig, og
den synger alle gutter, og jeg tør ikke komme på nogen dans.
Begge de gamle ved om det, og jeg hører onde ord. Men jeg
sidder alene og skriver, og du må ikke vise det.

Du haver lært meget og kan råde mig, men du er nu langt
borte. Jeg haver ofte været nede hos dine forældre, og din
mor haver jeg talt med, og vi ere blevne gode venner; men
jeg tør ikke sige noget, for du skrev så underlig. Skolemesteren
gjør bare nar af mig, og han ved ingen ting om nidvisen; ti
ingen i bygden tør synge sligt for ham. Nu er jeg alene og
har ingen at tale med; jeg husker på, da vi var barn, og du
var så snil ved mig, og jeg fik bestandig sidde på din kjælke.
Men nu vilde jeg ønske, at jeg var barn igjen.

Jeg tør ikke mere bede dig svare mig; ti det tør jeg ikke.
Men vilde du svare mig blot én gang til, så skulde jeg aldrig
glemme dig det, Øyvind.

Marit Knudsdatter.

Kjære, brænd dette brev; jeg ved næsten ikke, om jeg tør
sende det.

Kjære Marit!

Tak for brevet; det har du skrevet i en god stund. Nu vil
jeg sige dig, Marit, at dig holder jeg af, så jeg næsten ikke kan
være her længer, og holder du så sandt af mig igjen, så skal
Jons nidvise og andre onde ord bare være blade, som træet
bærer for mange. Siden jeg fik dit brev, er jeg som et nyt
menneske, for der er kommen dobbelt kraft i mig, og jeg er

271

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free