- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
272

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ottende kapitel - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN GLAD

ikke ræd for nogen i hele verden. Da jeg havde sendt det
forrige brev, så angrede jeg det, så jeg deraf blev næsten syg,
Og nu skal du høre, hvad dette blev årsagen til. Bestyreren
tog mig afsides og spurte mig, hvad der fejlede mig; han trodde,
jeg læste for meget. Da sagde han mig, at når mit år var ude,
skulde jeg få være her ét til og ganske frit; jeg skulde hjælpe
ham med et og andet, men han skulde lære mig mere. Da
tænkte jeg, at arbejdet var det eneste, jeg kunde holde mig til,
og jeg takkede meget; og endnu angrer jeg det ikke, skjønt
jeg nu længes til dig; ti jo længer jeg er her, med desto større
grund kan jeg engang begjære dig. Hvor glad jeg nu er, jeg
arbejder for tre, og aldrig skal jeg stå tilbage i nogen ting!
Men du skal få en bog, sorn jeg læser; ti der står meget om
kjærlighed. Om kvælden læser jeg den, når de andre sover,
og da læser jeg også dit brev over igjen. Har du tænkt dig,
når vi skal mødes? Det tænker jeg så ofte på, og det skal
også du prøve og se, hvor det er dejligt. Men jeg er glad, at
jeg har kravlet og skrevet så meget, skjønt det før var så tungt;
ti nu kan jeg sige dig, hvad jeg vil, og smile derved i mit
h j ærte.

Mange bøger skal jeg give dig at læse, så du kan se, hvor
mangen gjenvordighed de har havt, som holdt rigtig af hinanden,
så at de heller er døde af sorg end have givet hinanden op.
Og således skal også vi gjøre, og gjøre det med stor glæde.
Vel bliver det næsten to år, til vi ser hinanden, og endnu
længer, til vi får hinanden; men med hver dag, som går, er det
dog en dag mindre; således skal vi tænke, mens vi arbejder.

Mit næste brev skal blive om så mange ting, men i kvæld
har jeg ikke mere papir, og de andre sover. Så vil jeg lægge
mig, og tænke på dig, og det vil jeg gjøre, lige til jeg sovner.

Din ven

Øyvind Pladsen.

NIENDE KAPITEL.

En lørdag midsommers rodde Thore Pladsen over vandet
for at hente sin søn, som om eftermiddagen skulde komme
fra landbrugsskolen, hvor han var færdig. Moderen havde
havt lejekone i flere dage i forvejen, alt var rent og skuret,

272 %£?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free