- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
273

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

GLAD GUT

kammeret var gjort i stand for lang tid siden, ovn var sat ind,
og der skulde Øjvind bo. Idag bar moderen friskt løv derind,
lagde rent linned tilrette, redede sengen, og så ud alt imellem,
om nogen båd skulde ro over vandet. Inde var stor
opdækning og altid noget, som manglede, eller fluer at jage væk, og
i kammeret var støv, bestandig støv. Endnu kom ingen båd:
hun hvilte sig på vinduskarmen og så udover; da hørte hun
skridt tæt ved sig oppi vejen og vendte hodet; det var
skolemesteren, som langsomt kom nedover, støttende sig til en stok;
ti hoften var daarlig. De kloge øjne gik rolig i hodet; han
stansede og hvilte, nikkede til hende: "Endnu ikke kommen?"

- "Nej, jeg venter dem hvert øjeblik." - "God høtørke idag."

- "Men hedt at gå for gammelt folk." - Skolemesteren så
smilende på hende: "Har ungt folk været ude idag?" - "Har
så, men er gåt igjen." - "Ja vist, ja; skal vel træffes i kvæld
etsteds." - "Skal vel så, ja; Thore siger, de skal ikke mødes
i hans hus, før de har de gamles samtykke." - "Rigtig, rigtig."

- Om en stund ropte moderen: "Der tror jeg næsten, de
kommer." - Skolemesteren så længe bortover "Jo, det er
dem"; hun gik fra vinduet, og han gik ind. Da han havde
hvilt lidt og drukket, drog de ned til sjøen, mens båden pilte
fremover mod dem med stærk fart; ti både far og søn rodde.
De roende havde kastet trøjen, det hvidnede under åren,
derfor var båden snart side om side med dem. Øyvind vendte
hodet og så op, han traf de to ved støen, hvilte årene og
ropte: "God dag, mor, god dag, skolemester!" - "For voksent
mål han har fåt!" sagde moderen, hun tindrede i ansigtet; "å
nej, å nej, han er lige lys," lagde hun til. Skolemesteren tog
stød mod båden, faderen lagde årene ind, Øyvind sprang forbi
ham og op, gav først moderen hånden, så skolemesteren, han
lo og lo igjen, og ganske mod bøndernes skik fortalte han
straks i en rivende strøm om eksamen, reisen, bestyrerens
attest og gode tilbud; han spurte om årsvæksten, kjendinger,
undtagen én; faderen holdt på og bar op af båden, men vilde
nok også høre, mente derfor, det kunde stå hen, og fulgte med.
Og så bar det opover, Øyvind lo og fortalte, moderen lo med,
for hun vidste slet ikke, hvad hun skulde sige. Skolemesteren
drog sig langsomt ved siden og så klogt på ham, faderen gik
ærbødig lidt længre borte. Og sådan kom de hjem. Han var
glad over alt, han så, først over, at huset var malet, så over,
at kværnhuset var udvidet, så over, at blyvinduerne var ud-

19 - Bjørnson: Fortællinger G»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free