- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
277

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Niende kapitel - Tiende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Det var nu den gang," sagde Marit, da de atter mødtes.

- "Blir det værre siden, mener du?" - "Jeg kjender én,
jeg, som vil passe os op." - "Din bestefar?" - "Netop." -
"Men han skal ikke gjøre os noget." - "Aldrig det slag." -
"Og det lover du?" - "Ja, det lover jeg, Øyvind." - "Hvor
vakker du er, Marit!" - "Så så’ ræven til ravnen og fik
osten." - "Du kan tro, jeg også ^ vil ha osten." - "Men du
får den ikke." -"Men jeg tar den." - Hun vendte hodet,
og han tog den ikke. - "Jeg skal sige dig et, jeg, Øyvind!"
hun så op fra siden. - "Nu?" - "Hvor styg du er ble’t!"

- "Du vil nok gi osten alligevel." - "Nej, det vil jeg ikke,"
hun vendte sig påny.

"Nu må jeg gå, Øyvind." - "Jeg skal følge dig, jeg," -
"Men ikke ud af skogen; da kan bestefar se dig." - "Nej,
ikke ud af skogen. Kjære, løber du?" "Vi kan da ikke gå
side om side her." - "Men sligt er da ikke følgeskab!" -
"Tag mig da!" - Hun løb, han efter, og hun hang snart fast,
så han tog hende. - "Har jeg nu taget dig for bestandig,
Marit?" han havde hånden om hendes liv. - "Jeg tror det,"
sagde hun sagte og lo, men var både rød og alvorlig. Nej, nu
må det ske, tænkte han, og han tog og vilde kysse hende;
men hun bøjede hodet ned under hans arm, lo og løb. Hun
stansede dog borte ved de siste trær; "når skal vi så mødes
igjen?" hviskede hun. - "Imorgen, imorgen!" hviskede han
tilbage. - "Ja, imorgen!" - "Farvel!" hun løb. - "Marit!"
og hun stansede. - "Du, det var rart, at vi mødtes først oppe
på berget." - "Ja, det var så," hun løb igjen.

Han så længe efter hende, hunden for foran og gjødde,
hun efter og hyssede. Han vendte sig, tog huen og kastede
ende op, tog den igjen og kastede; "nu tror jeg nok, jeg
begynder at bli glad, jeg," så gutten og sang hjemover.

TIENDE KAPITEL.

En eftermiddag ud på sommeren, da moderen og en pige
ragede op hø sammen, faderen og Øyvind bar ind, kom en
liden barfodet og barhodet gut hoppende nedover bakkerne og
bortover marken til Øyvind, som han gav en seddel. "Du løber

5^3. 277

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free