- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
279

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tiende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD GUT

sagde Øyvind ganske tørt og sagte: "Han må føre tungt læs,
den mand," - og mere skulde der ikke til. Jeg mener, du
er ikke klog," hviskede faderen, skjønt han nok selv lo. -
"Hm, hm!" kræmtede Ole oppi bakken. "Han lager halsen
til," hviskede Thore. Øyvind faldt på knæ foran høsåten, stak
hodet ind i høet og lo. Faderen bøjede sig også ned. "Lad
os gå ind på laven," hviskede han, tog et fang hø og travede
i vej; Øyvind tog en liden dusk, sprang efter, kroget af latter,
og slåp sig først ned indpå laven. Faderen var en alvorlig
mand, men fik nogen ham ind på latteren, småklukkede det
først i ham, derpå blev det altid længre, men uafbrudte triller,
indtil de flød sammen i en eneste lang ulyd, hvorefter der kom
bølge på bølge med altid længre sug. Nu var han kommet i
vej, sønnen lå på gulvet, faderen stod over, og begge lo, så
det bragede. De havde sig en gang imellem sligt lattertag;
men "dette kom ubelejligt," sagde faderen. Tilsist vidste de
ikke, hvorledes dette skulde gå, ti den gamle måtte jo være
kommen tilgårds. "Jeg vil ikke ud," sagde faderen; "jeg har
ingenting med ham at bestille." - "Ja, så gar heller ikke jeg,"
svarede Øyvind. - "Hm-hm," lød det lige udenfor låvevæggen.
Faderen truede til gutten: "Vil du ud med dig!" - "Ja, gå
du først!" - "Nej, vil du bare pakke dig!" - "Ja gå først!"
- og de børstede af hverandre og gik meget alvorlige frfm.
Da de kom nedenfor kloppen, så de Ole stå vendt mod
kjøkken-døren, som han betænkte sig; han holdt huen i den ene hånd,
hvormed han holdt staven, og tørrede med et tørklæde sveden
af det skallede hode, men ruskede også op i bustene bag øret
og i nakken, så de stak ud som pigger. Øyvind holdt sig bag
faderen; denne måtte derfor stå stille, og for at gjøre en ende
på det sagde han uhyre alvorlig: "Er så gammelt folk ude og
går?" Ole vendte sig, så hvast på ham og satte huen tilrette,
før han svarede: "Ja, det læg’s til." - "Du kan være træt,
vil du ikke gå ind?" - "Å, jeg kan hvile her, jeg står; jeg
har ikke langt ærend." - Der var en, som gløttede på
kjøkken-døren; imellem hende i kjøkkendøren og Thore stod gamle
Ole, med hueskjærmen nedover øjnene; ti huen var for stor
nu, siden håret var gåt bort. For at kunne se hældede han
hodet dygtig bagover, staven holdt han i højre hånd, og den
venstre holdt han spændt i siden, når han ikke gestikulerte,
men det gjorde han aldrig stærkere end ved at sende den halvt
ud ifra sig og holde den stille der som en vagt om sin vær-

£*£*> 279

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free