- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
288

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ellevte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

løs fugl kan snart flyve væk med det lille, jeg har; far din tog
hårdt på det, han. Lad os sørge for os selv i denne verden,
den er ikke bedre værd. Skolemesteren har godt for at snakke,
for han har penger selv; det har præsten med, de kan præke,
de. Men vi, som skal trælle for føden, med os er det en
anden sag. Jeg er garnmel, jeg ved meget, jeg har set mange
ting; kjærlighed, ser du, det kan være vel nok, sådan til at
snakke om, ja, men det dur ikke; det er godt nok for
præstefolket og de dele, bønderne må ta det på en anden måde. Først
maden, ser du, så gudsord og så lidt skrivning og regning og
så lidt kjærlighed, hvis det så kan lage sig, men det nytter
bitterdød ikke at begynde med kjærlighed og ende med maden.
Hvad svarer du nu, Marit?" - "Jeg ved ikke." - "Ved du
ikke, hvad du skal svare?" - "Jo, det ved jeg." - "Nu da?"
- "Skal jeg sige det?" - "Ja, vist skal du sige det!" - "Jeg
holder meget på den kjærligheden." Han stod et øjeblik
forfærdet, huskede så hundre lignende samtaler og med lignende
udfald, rystede på hodet, vendte ryggen til og gik.

Han æglede sig ind på husmændene, overfusede jenterne,
bankede den store hund og skræmte næsten livet af en liden
høne, som var kommet i ageren; men til hende sagde han intet.

Den kvæld var Marit så glad, da hun gik op for at lægge
sig, at hun åbnede vinduet, lå i karmen, så ud og sang. Hun
havde fåt en liden, fin kjærlighedsvise, den sang hun:

Holder du af mig,
holder jeg af dig
alle mine levedage;
sommeren var kort,
græsset blegner bort,
kommer med vor leg tilbage.

Hvad du sa’ ifjor,

husker jeg iår,

sidder som en fugl i karmen, -

kakker på og slår,

synger lidt og spår

lykke under solevarmen.

Litli-litli-lu!

Hører du mig nu,

gutten bag ved birkehejen?

288

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free