- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
290

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tolvte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD GUT

Skolemesteren gir sig god tid, leder frem sine briller for at
læse bogens titel, tørrer dem og sætter dem på. "Du blir
gammel nu, Ole." - "Ja, det var derom, jeg vilde tale med dig.
Det går bagover; jeg ligger snart." - "Da får du se til, at du
kan ligge godt, Ole," - han lukker bogen og sidder og ser
på vinduet.

"Det er en god bog, den, du der har imellem hænderne."
- "Den er ikke ilde; - er du ofte kommen forbi permen,
Ole?" - "Nu på det siste, så -"

Skolemesteren lægger bogen bort og gjemmer brillerne.
"Du har det nok ikke, som du vil, nu, Ole?" - "Det har
jeg ikke havt så langt tilbage, som jeg kan mindes." - "Ja, det
var også længe slig med mig. Jeg levede usams med en god
ven og vilde, at han skulde komme til mig, og så længe var
jeg ulykkelig. Da fandt jeg på at gå til ham, og siden har det
været bra." - Ole ser op og tier.

Skolemesteren: "Hvorledes synes du, det går med gården,
Ole?" - "Bagover som med mig selv." - "Hvem skal ta
den, når du går bort?" - "Det er dette, jeg ikke ved; det er
også dette, som graver mig." -

"Med naboerne dine går det godt nu, Ole." - "Ja, de har
den agronomen til hjælp, de."

Skolemesteren, mens han ligegyldig vender sig mod vinduet:
"Du skulde ha hjælp, du også, Ole. Stort kan du ikke gå, og
lidet kjender du af det nye stel." - Ole: "Der er nok ingen,
som vil hjælpe mig." - "Har du bedt om det?" Ole tier.

Skolemesteren: "Jeg havde det længe slig med vorherre,
jeg. - Du er ikke god mod mig, du, så’ jeg til ham. - Har
du bedt mig om det? spurte han. Nej, jeg havde ikke det;
så bad jeg, og siden har det rigtig gåt godt." - Ole tier, men
nu tier også skolemesteren.

Endelig siger Ole: "Jeg har et barnebarn; hun ved, hvad
som vilde glæde mig, før jeg båres bort, men hun gjør det
ikke." - Skolemesteren smiler: "Kanske det ikke vilde glæde
hende." Ole tier.

Skolemesteren: "Der er mange ting, som graver dig, men,
så vidt jeg kan forstå, drejer det sig tilsist allesammen om
gården." - Ole siger stille: "Den har gåt gjennem mange ætled
og er god i jorden. Alt det, far efter far har slidt sammen,
ligger i den; men nu gror det ikke. Ej heller ved jeg, når de
kjører mig bort, hvem som skal kjøre ind. Af ætten blir han

290

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free