- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
291

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tolvte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

, EN GLAD GUT

ikke." - "Hun, som er datterdatter, vil opholde ætten." -
"Men han, som tar hende, hvorledes vil han ta gården? Dette
måtte jeg vide, før jeg lagde mig. Det har hast, Baard, både
med mig og gården." -

De tier begge; da siger skolemesteren: "Skal vi gå lidt ud
og se på gården i det gode vejr?" - "Ja, lad os det; jeg har
arbejdsfolk oppe i lien, de tar løv, men arbejder ikke, uden
hver gang jeg ser på." Han stolprer hen efter den store hue
og stokken og siger imidlertid: "De liker nok ikke at arbejde
hos mig; jeg forstår det ikke." Da de vel var komne ud, og
de bøjede om huset, stansede han. "Her, ser du? Ingen orden;
veden slængt udover, øksen ikke hugget i stabben," han bøjede
sig med bryderi, løftede den og hug den fast. "Her ser du
en fæld, som er faldt ned; men har nogen hængt den op?"
han gjorde det selv. "Og her stabburet; mener du, trappen er
taget bort?" Han bar den til side. Da stansede han, og så på
skolemesteren og sagde: "Således hver eneste dag." -

Som de gik opover, hørte de en munter sang fra lierne.
"Nu de synger til arbejdet," sagde skolemesteren. - "Det er
lille Knut Østistuen, som synger; han tar løv for sin far.
Der-borte arbejder mine folk; de synger nok ikke." - "Det er
ikke af bygdens viser, dette!" - "Nej, jeg hører det." -
"Øyvind Pladsen har været meget derborte i Østistuen; kanske
det er af dem, han har ført til bygden; ti der følger megen
sang med ham." Herpå svaredes ikke.

Marken, de gik over, var ikke god; den savnede pleje.
Skolemesteren bemærkede dette, og da stansede Ole. "Jeg har
ikke magt til mere," sagde han næsten rørt. "Fremmede
arbejdsfolk uden tilsyn falder for kostbart. Men det er tungt at
gå over slig mark, kan du tro."

Da der blev tale fremover mellem dem om, hvor stor
gården var, og hvad som mest trængte dyrkning, besluttede de at
gå op i lien for at overse det hele. Da de langt om længe
var nåd op til et højt sted og tog det i øjesyn, var den gamle
bevæget: "Jeg vilde ret ikke gjærne gå fra- den slig. Vi har
arbejdet dernede, både jeg og mine forældre, men det vises
ikke." -

Da skar der en sang lige ned over deres hoder, men med den
ejendommelige skarphed, som en guttestemme har, når den rigtig
stormer på. De var ikke langt fra det træ, i hvis top lille Knut
Østistuen sad og fældte løv for sin far, og de måtte lye på gutten.

291

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free