- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
294

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tolvte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

EN GLAD

hjemme." - Skolemesteren ser på Ole. Denne føler, han nu
må rykke i ilden, rømmer sig et par gange og begynder fort
og kort. "Det var, det er - ja, - det er meningen, at du
ligesom skulde ha fast, ... at du skulde, ja, ligesom ha det
hjemme deroppe hos os, - være der, når du ikke var ude."

- "Du skal ha mange tak for tilbudet, men jeg vil gjærne
bo, hvor jeg bor." - Ole ser på skolemesteren, som siger:
"Det går nok ligesom i bulder for Ole idag. Sagen er, at han
har været her en gang før, og erindringen derom lægger
ordene lidt i kors for ham." - Ole rask: "Således er det, ja;
jeg for galmandsfærd, jeg droges så længe med jentungen, til
træet flisede sig. Men glemt skal være gjemt; vind bryder
kornet ned, men ikke sno; regnbækken løser ikke stor sten;
sneen i maj blir ikke længe liggende; det er ikke tordenen,
som slår folk ihjel." De ler alle fire; skolemesteren siger:
"Ole mener, at du skal ikke huske dette længer, og heller ikke
du, Thore." Ole ser på dem og ved ikke, om han tør
begynde igjen. Da siger Thore: "Klungeren tar i med mange
tænder, men river ikke sår. I mig sidder vist ingen takker
igjen." – Ole: "Jeg kjendte ikke gutten den gang. Nu ser
jeg, det gror, der han sår; høst svarer vår; der sidder penger
i fingerenderne på ham, og jeg vilde gjærne ha fat i ham." -

Øyvind ser på faderen, denne på moderen, hun fra dem
på skolemesteren, og så alle på ham. "Ole mener, at han
har en stor gård -" Ole afbryder: "Stor gård, men ilde
brugt; jeg kan ikke mer, jeg er gammel, og benene går ikke
hodets ærender. Men det kan lønne sig at ta i deroppe." -
"Den største gård i præstegjældet og vel så det," falder
skolemesteren ind. - "Den største gård i præstegjældet; det er
netop ulykken; for stor sko falder af; det er bra, geværet er
godt, men det må kunne løftes." (Med rask vending mod
Øyvind). "Du kunde kanske ta et tag i med, du?" - "Jeg
skulde altså være gårdsbestyrer?" - "Netop, ja; du skulde
få gården." - "Skulde jeg få gården?" - "Netop, ja; så
skulde du styre den." - "Men -" - "Vil du ikke?" -
"Jo, naturligvis." - "Ja, ja; så er det afgjort da, så’ hønen,
hun fløj på vandet." - "Men -" Ole ser forundret på
skolemesteren. - "Øyvind spør nok, om han også skal få Marit?"

- Ole fort: "Marit på kjøbet, Marit på kjøbet!" - Da slog
Øyvind i en latter og hoppede ende op, efter ham lo alle tre,
Øyvind gned hænderne, for frem og tilbage på gulvet og gjen-

294

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free