- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
298

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kjendte. Går man nedover gaden, må man hilse ind til hvert
vindu, hvor der også gjærne sidder en gammel dame, som
hilser igjen. Endvidere må man hilse dem, man møder; ti
alle disse mennesker går og tænker på, hvad der passer sig i
almindelighed, og for dem i særdeleshed. Den, der overskrider
det mål, der er sat i hans stand eller stilling, taber sit gode
rygte; ti man kjender ikke alene ham, men hans far og hans
farfar, og man leder op, hvor der i familjen før har vist sig
hang til det usømmelige.

Til denne stille by kom for mange år siden velagtede mand
Per Olsen; han kom fra landet, hvor han havde næret sig af
drive med kram og spille violin. I byen åbnede han for sine
gamle kunder en bod, hvor han foruden kram solgte
brændevin og brød; man hørte ham gå op og ned og spille
springdanse og brudemarcher i "bagværelset" bag boden; han
gløttede ind gjennem glasgluggen i døren, hver gang han drev
forbi, og var der så kommet en kunde, afsluttede han spillet
med en tremulant og gik ind. Handelen gik ypperlig, han
giftede sig og fik en søn, som han opkaldte efter sig selv, dog
ikke Per, men Peter. Lille Peter skulde bli, hvad Per følte,
han ikke var, et dannet menneske, hvorfor gutten blev sat
ind på latinskolen. Når nu hine, som skulde være hans
kammerater, bankede ham hjem fra deres lege, fordi han var en søn
af Per Olsen, så bankede Per Olsen ham ud til dem igjen; ti
på anden måde kunde gutten ikke bli dannet. Lille Peter følte
sig følgelig forladt på skolen og blev doven og efterhånden så
lige nøjd med det altsammen, at faderen hverken kunde slå
smil eller gråd af ham. Da opgav Per bankningen og satte
ham i boden. Hvor undredes han ikke, da han her så gutten
gi enhver, hvad han forlangte, uden at gi et korn for meget,
aldrig selv spise en svedske, men veje, tælle, indføre uden at
ændre en mine, helst uden at tale, og meget langsomt, men
med ubrødelig nøjagtighed. Faderen fattede atter håb om ham
og sendte ham med en sildeskude til Hamburg for at gå på et
handelsinstitut og for at lære fine manerer; han var borte i
otte måneder, det måtte vel være nok. Da han kom tilbage,
havde han forsynet sig med seks nye sæt klæder og bar ved
landstigningen det ene sæt udenpå det andet; "ti det, man går
og står i, kan ikke fortoldes." Men, tykkelsen undtagen, gjorde
han omtrent samme figur, da han dagen efter kom på gaden.
Han gik stiv og lige, med hænderne ret ned, han hilste med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free