- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
301

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Første kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de båden på vandet igjen, den skar stribe i den sorte
morgenbris, og snart lå de på grunden i lag med andre fiskere.

Da vinteren kom, og turene stansede, søgte han hende i
hendes hjem; han kom jævnlig igjen og så på hende, mens hun
arbejdede; men hverken hun eller han talte stort; det var, som
sad de sammen og ventede sommeren. Da den kom, blev
desværre også denne nye udsigt til liv taget fra ham; Gunlaugs
far døde, og hun forlod byen, og gutten blev på lærerens råd
sat i boden. Der stod han sammen med moderen; ti faderen,
som efterhånden havde fåt farve af de gryn, han vejede, måtte
tilsengs i bagværelset. Derfra vilde han dog endnu være med
i alt, måtte høre, hvad hver især solgte, lod, som han ikke
hørte, til han fik dem så nær, at han kunde klipe dem. Og
da vægen var blevet ganske tør i den lille lampe, så sluknede
den en nat. Konen gråt uden at vide bestemt hvorfor, men
sønnen kunde ikke klipe en tåre. Da de havde penger nok at
leve af, hævede de handelen, udryddede hvert minde og gjorde
boden om til dagligstue. Der satte moderen sig ind ved
vinduet og strikkede strømper; Pedro satte sig i det værelse, som
var på den anden side af gangen, og blæste fløjte. Men straks
sommeren kom, kjøbte han en liden, let sejlbåd, drog over til
holmen og lå, hvor Gunlaug havde ligget.

Og som han en dag hvilede der borti lynget, så han en
båd styre lige mod, lægge til ved siden af hans og Gunlaug
stige ud. – Hun var aldeles den samme, blot fuldvoksen og
højere end andre kvindfolk. Men netop som hun nu fik øje
på ham, veg hun ganske langsomt; hun havde ikke tænkt sig,
at også han var bleven voksen.

Dette blege, magre ansigt kjendte hun ikke; det var ikke
længer sygeligt og fint, det var sløvt. Men ved at se på hende
fik øjet en stille lysning ud af fordums drømme; hun gik atter
på, og for hvert skridt, hun kom, faldt der som et år af ham,
og da hun stod hos ham, hvor han var sprunget op, da lo han
som et barn, da talte han som et barn; det gamle ansigt lå
over et forgjemt barn: han var nok blevet ældre, men han var
ikke vokset.

Dog – netop dette barn søgte hun, og nu da hun havde
fundet det igjen, vidste hun ikke, hvad hun videre skulde gjøre:
hun lo og blev rød. Uvilkårlig følte han som en magt i sig;
det var første gang i hans liv, han blev smuk i samme stund,
det varede måske blot et øjeblik, men i dette øjeblik var hun taget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free