- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
304

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da rejste sig med én gang midt i byen slig en støj, som
om byen blev stormet. Gutter skreg, jenter hvinte, andre
gutter ropte hurra, kjærringer skjændte og kommanderede,
politibetjentens store hund gjødde, og alle byens bikjer svarede;
de, som var inde, måtte ud, ud! støjen blev så uhyre, at selv
amtmanden måtte vende sig på sin trap og lade disse ord falde:
"Der må være noget påfærde."

"Hvad er det?" overfaldt man dem med, som stod på
trapperne, når man selv kom fra alléerne. – "Ja, hvad er det?"
svarede de, som sad på trapperne. – "Kjære hvad er det?"
spurte nu alle, når nogen kom udover fra midten af byen;
men da denne by ligger i halvmåne om en bugt i magelig
bøjning, så varede det meget længe, før alle mennesker i begge
ender havde hørt svaret: "Det er bare Fiskerjenten."

Denne foretagsomme sjæl, som var beskyttet af en frygtelig
mor, og som var viss på hver sjømands forsvar (ti for sådant
fik de altid en fri dram hos moderen), havde i spidsen for sin
hær af smågutter overfaldt et stort æbletræ i Pedro Ohlsens
frugthave. Slagplanen var følgende: Nogle gutter skulde drage
Pedro hen til forsiden af huset ved at lade hans rosenbuske
klaske mod ruderne; samtidig skulde en ryste træet, som stod
midt i haven, og de andre kaste æblerne i alle retninger over
gjærdet, ikke for at sjæle dem – langtfra! – bare for at ha
moro. Denne sindrige plan var samme aften udklækket bag
Pedros have; men nu vilde lykken, at Pedro sad indenfor
gjærdet og hørte hvert ord. Noget før bestemt tid fik han så
byens fordrukne politibetjent og hans store hund ind i
bagværelset, hvor begge blev trakterede. Da Fiskerjentens
hårkrul såes over plankeværket, og samtidig en mængde små fjæs
tittede over på alle kanter, lod Pedro hine gavtyve foran huset
klaske hans rosenbuske, alt de orkede, – han ventede rolig i
bagværelset. Og da alle i haven i stor stilhed var samlede om
træet, og Fiskerjenten barbenet og forreven oppe for at ryste,
sprang bislagdøren op, og Pedro og politibetjenten stormede
ud med stokke og den uhyre hund bagefter! Et forfærdelsens
skrig rejste sig blandt gutterne; en flok småjenter, som i al
uskyldighed legede "Sisten" udenfor plankeværket, trodde,
nogen blev myrdet derinde, og gav sig til at hvine på det
frygteligste; de gutter, som var undslupne, ropte hurra, de,
der endnu hang på plankeværket, skreg under stokkens dans,
og for at alt skulde være fuldstændigt, steg op af dybet, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free