- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
306

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da den blegeste rædsel og den blegeste vrede ser ligedan ud,
trodde hun, at han styrtede ind efter geværet, frygten tog
hende, hun følte alt haglene bag, og da man i det samme
havde brudt op porten udenfra, for hun igjennem, hendes
mørke hår lå bag hende som en forskrækkelse, øjnene skjød
ild, hunden, som hun just traf, vendte og fulgte gjøende, og
sådan faldt hun ind over moderen, som kom fra kjøkkenet
med et suppefad, og jenten op i suppen, og suppen på gulvet,
og et "så til helvede!" efter dem begge. Men der hun lå i
suppen, skreg hun: "Han vil skyde mig, mor, skyde mig!"
– "Hvem vil skyde dig, dit trold?" – "Han, Pedro Ohlsen!"
– "Hvem?" brølte moderen. – "Pedro Ohlsen, vi tog æbler
fra ham," – hun turde aldrig sige andet end sandhed. –
"Hvem taler du om, barn?" – "Om Pedro Ohlsen, han er
efter mig med et stort gevær, han vil skyde mig!" – "Pedro
Ohlsen!" rasede moderen og lo, hun var blevet så stor. Barnet
tog på at gråte og vilde fly. Men moderen sprang over hende,
de hvide tænders rovlyst lyste, hun greb hende ved skuldrene
og lettede hende: "Sa’ du ham, hvem du var?" – "Ja, ja,
ja, ja!" Barnet holdt hænderne bedende op. Da rejste
moderen sig i hele sin størrelse: "Så han fik det at vide! – Hvad
sagde han?" – "Han løb ind efter et gevær, han vilde skyde
mig." – "Han skyde dig!" lo hun i høj hån. – Barnet havde
forskræmt og overstænket af suppe sneget sig hen i krogen,
stod og tørrede sig og gråt, da moderen atter kom. "Dersom
du går til ham," sagde hun og tog og rystede hende, "eller
taler med ham, eller hører på ham, så gud hjælpe både ham
og dig! – Sig ham det fra mig!" – gjentog hun truende, da
barnet ikke straks svarede. – "Ja, ja, ja, ja!" – "Sig ham
det fra mig!" gjentog hun så endnu engang, men sagte og
nikkende til hvert ord, idet hun gik.

Barnet vaskede sig, byttede og satte sig i sine
søndagsklæder udenfor på trappen. Men som hun huskede
forfærdelsen, hun havde været i, hikkede gråden op igjen. – "Hvad
gråter du for, barn?" spurgte en stemme så venlig som ingen,
hun før havde hørt. Hun så op: foran hende stod en
fintbygget mand med højt ansigt og briller. Hun stod straks op;
ti han var Hans Ødegaard, en ung mand, for hvem hele
byen rejste sig. "Hvad gråter du for, barn?" Hun så på
ham og sagde, at hun havde villet ta æbler af Pedro Ohlsens
have sammen med "nogle andre gutter"; men så var Pedro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free