- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
307

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og politibetjenten komne, og så –, hun huskede, at moderen
havde gjort hende usikker på hint med skydningen, så hun
turde ikke fortælle det; men hun gav et langt suk i vederlag.
"Er det muligt," sagde han, "at et barn i din alder kan være
med at gjøre en så stor synd?" Petra så på ham; hun havde
nok vidst, det var synd, men hun havde altid hørt den
forkyndt på følgende måde: "Din helvedes unge, din
sortkrøllede satan!" Nu blev hun skamfuld. – "At du ikke går på
skole og lærer guds bud til os, om hvad der er godt og ondt!"
Hun stod og strøg på kjolen og svarede, at mor vilde ikke,
hun skulde gå på skole. – "Du kan måske ikke engang læse?"
Jo, læse kunde hun. Han tog op en liden bog og gav hende.
Hun så i den, vendte den og så udenpå den; "jeg kan ikke
læse så fin stil," sagde hun. Men hun måtte til og blev med
ét inderlig dum; øjne og mund hang, alle lemmer slappedes:
"G-u-d h-e-r gud herren s-a-g, gud herren sagde til M-M-" –
"Men bevar os, kan du endnu ikke læse! Og du er et barn
på 10-12 år. Vil du ikke gjærne lære at læse?" Hun slæbte
efterhånden frem, at det vilde hun nok. "Så kom med mig,
vi kan straks ta fat!" Hun rørte på sig, men for at se ind i
huset. "Ja, sig det til din mor," sagde han. Moderen gik
netop forbi, og da hun så barnet tale med en fremmed, kom
hun ud på stenhellen. "Han vil læse med mig," sagde barnet
tvilrådig, med øjnene på moderen. Denne svarede ikke, men
satte begge hænderne i siden og så på Ødegaard. "Deres barn
er et vankundigt barn," sagde han; "De kan ikke forsvare for
gud og mennesker at la’ hende gå således." – "Hvem er du?"
spurte Gunlaug skarpt. – "Hans Ødegaard, søn af eders præst."
Hendes ansigt klarnede lidt, hun havde hørt idel godt om ham.
Han begyndte igjen: "Når jeg engang imellem har været
hjemme, har jeg lagt mærke til dette barn. Idag er jeg ble’t
mindet om hende påny. Hun må ikke længer øve sig bare
på det, som er slet." Moderens ansigt udtrykte tydelig: "Hvad
rager det dig?" Men rolig spurte han: "Hun skal jo dog lære
noget?" – "Nej." – En let rødme fløj over hans åsyn:
"Hvorfor ikke?" – "Er de kanske bedre, de, som lærer noget?"
Hun havde kun gjort én erfaring, men den holdt hun fast. –
"Det undrer mig, at noget menneske kan spørge derom!" –
"Ja vist; – jeg ved, de er ikke bedre"; hun gik ned ad
trappen for at få ende på dette tøv. Men han gik lige ivejen for
hende: "Her er en pligt, som De ikke skal gå forbi. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free