- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
308

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Andet kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en uforstandig mor." Gunlaug målte ham fra top til tå;
"hvem har sagt dig, hvad jeg er?" sagde hun, idet hun gik
forbi ham. "Det har De selv, og netop nu; ti De måtte ellers
ha set, at dette barn går tilgrunde." Gunlaug vendte sig; øje
mødte øje; hun så, han vedstod, hvad han havde sagt, og hun
blev ræd. Hun havde kun omgåttes sjømænd og
forretningsfolk; et sådant sprog havde hun aldrig hørt. "Hvad vil du
mit barn?" spurgte hun. – "Lære hende, hvad der hører til
hendes sjæls frelse, og så se, hvad hun skal bli." – "Mit
barn skal ikke bli andet end det, jeg vil." – "Jo, hun skal;
hun skal bli det, gud vil." – Gunlaug blev dum; "hvad vil
det sige?" sagde hun og kom nærmere. – "Det vil sige, at
hun skal lære, hvad hun har fåt evner til; ti derfor har gud
givet dem." – Nu kom Gunlaug ganske nær; "skal jeg da
ikke råde for hende, jeg, som er hendes mor?" spurte hun,
som vilde hun virkelig læres. – "Det skal De, men De må
agte på andres råd, som ved bedre; De må agte på Vorherres
vilje." – Gunlaug stod en stund stille. "End om hun lærer
for meget," sagde hun; "fattigmands barn!" lagde hun til og så
ømt på datteren. – "Lærer hun for meget for sin stand, har
hun dermed nåd en anden stand." – Hun fattede straks hans
mening, men sagde som for sig selv, idet hun så mere og
mere tungsindig på barnet: "Dette er farligt." – "Derom er
ikke spørsmål," sagde han mildt, "men om, hvad der er ret."
– Hendes stærke øjne fik et underligt udtryk; hun så atter
gjennemtrængende på ham; men der lå så megen sandhed i
hans stemme, ord, åsyn, at Giunlaug følte sig slagen. Hun gik
hen til barnet, lagde hænderne om hendes hode og kunde
ikke tale.

"Jeg skal læse med hende fra nu af, til hun er
konfirmeret," sagde han som for at hjælpe hende; "jeg ønsker at ta
mig af dette barn." – "Og så vil du ta hende fra mig?" Han
studsede og så spørgende på hende. "Du forstår det vist bedre
end jeg," kjæmpede hun frem; "men var det ikke, fordi du
nævnte vorherre," – hun stansede; hun havde klappet
datterens hår tilrette, nu tog hun et tørklæde af sig selv og bandt
hende om halsen. Hun sagde ikke på anden måde, at barnet
skulde få følge ham, men hun skyndte sig bag om huset, som
vilde hun ikke se det.

Han følte ved denne adfærd en pludselig frygt for det, han
i ungdommelig iver her havde påtaget sig. Men barnet følte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free