- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
309

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Andet kapitel - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frygt for den, som første gang havde overvundet hendes mor,
og med denne gjensidige frygt gik de til deres første
undervisningstime.

Fra dag til dag syntes han imidlertid, at hun voksede i
kløgt og kundskab, hans samtaler med hende tog stundom af
sig selv en ganske egen retning. Han førte ofte personerne af
bibel- og verdenshistorien frem på den måde, at han pegte på
det kald, gud havde givet dem. Han dvælede ved Saul, der
drev vildt omkring, og ved en gut som David, der vogtede sin
fars hjord, til Samuel kom og lagde herrens hånd på dem.
Størst var dog kaldet, da Herren selv gik paa jorden, stansede
ved fiskerlejet og kaldte. Og den fattige fisker rejste sig og
gik med – til nød som til død, men altid i glæde; ti følelsen
af kald bærer gjennem alle gjenvordigheder.

Denne tanke fulgte hende, og hun kunde tilsist ikke holde
den ud, men spurte ham om sit eget kald. Han så på hende,
til hun blev rød, svarede så, at gjennem arbejde når man sit
kald; det kan være beskedent og lidet, men det er der for
alle. Nu kom der stor iver over hende; den drev hendes
arbejde med den voksnes kraft, den tumlede hendes lege og
afmagrede hende selv. Hun fik eventyrlige længsler: at klippe sit
hår, klæde sig som gut, drage ud og kjæmpe! Men da hendes
lærer en dag sagde, at hendes hår var så smukt, når hun kun
vilde fli det, fik hun sit hår kjært, og for sit lange hårs skyld
ofrede hun heltenavnet.

Siden blev det hende mere end før at være pige, og roligere
skred hendes arbejde frem, oversvævet af skiftende drømme.

*



TREDJE KAPITEL.

Hans Ødegaards far var som unggut vandret ud fra
Ødegaard bygd i Bergens stift; folk havde taget sig af ham, og
han var nu en lærd mand og Stræng prædikant. Han var tillige
en myndig mand, ikke så meget i tale som i gjærning; ti han
"huskede godt," som man sagde. Denne mand, som med
sejghed fik alt sit frem, skulde imidlertid stanses et sted, hvor han
mindst ventede det, og hvor det gjorde mest ondt.

Han havde tre døtre og en søn, Sønnen, Hans, var skolens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free