- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
310

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lys; faderen forberedte ham selv og tog daglig glæde deraf.
Hans havde en ven, som han hjalp til at bli sin sidekammerat,
og som derfor elskede ham næst sin mor over alt på jorden.
De gik sammen på skole og sammen til universitetet; de
gjorde sammen de to første eksamener, skulde nu sammen ta
fat på samme embedsstudium. En dag, som de efter aftalt
læseplan gik frejdig ned ad trappen, vilde Hans i følelse af
godt mod og glæde kaste sig på kameratens ryg, men bragte
derved denne til et fald, som nogle dage senere gav døden.
Den døende bad sin mor, som var enke og nu mistede sit
eneste barn, om at gjøre ham til vilje og ta Hans op i sin
søns sted. Moderen døde næsten samtidig med sønnen, men
ifølge testamente tilfaldt hendes meget betydelige formue Hans
Ødegaard.

Det varede næsten år og dag, før Hans kunde komme til
sig selv efter dette. En længre udenlandsrejse løftede ham så
vidt, at han kunde holde sit teologiske studium frem, til han
blev færdig; men han var ikke at formå til at gjøre brug af
sin eksamen.

Faderens hele håb havde stat til at se ham som
hjælpepræst, men nu var han ikke engang at formå til at stige på
prækestolen en eneste gang; han gav altid det samme svar:
han følte intet kald. Dette var faderen en så bitter skuffelse,
at den gjorde ham flere år ældre. Han var kommen sent til,
var alt en gammel mand og havde arbejdet strængt og altid
med hint mål for øje. Nu sad sønnen ovenover ham i samme
hus, bodde staselig gjennem mange værelser; men nedenunder
i det lille kontorkammer ved lampen, som lyste ind i
alderdommens nat, sad den altid arbejdende gamle præst. Han
hverken kunde eller vilde efter denne skuffelse ta fremmed hjælp,
ej heller vilde han føje sin søn og slutte; han kjendte derfor
ingen hvile sommer eller vinter; men sønnen gjorde hvert år
en længre udenlandsrejse. Når han var hjemme, omgikkes han
ingen, uden forsåvidt han i større eller mindre taushed spiste
middag ved faderens bord. Men vilde nogen tale med ham,
mødtes de af en overlegen klarhed og sandhedsiver, som altid
gjorde samtalen ængstelig. Han var aldrig i kirke; men han
gav mere end sine halve indtægter til velgjørende øjemed og altid
med den mest bestemte forskrift for deres brug.

Denne godgjørenhed var i sin storartethed så forskjellig fra
den lille bys snævre sædvaner, at den overvældede alle. Kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free