Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han et lidet spørsmål i forbigående, lidt efter voksede det til
to, og endelig blev det til samtaler. Efter en sådan lod han en
sølvdaler glide ned i hendes fang og løb sjæleglad med det
samme. Nu var det mod moderens bud at tale med ham;
det var imod Ødegårds at ta imod gaver af nogen. Det første
bud havde hun efterhånden overtrådt, men mindedes det nu,
da det havde ledet til også at overtræde det andet. For at fri
sig for pengene, fik hun fat i nogen, som hun trakterede dem
på; det var dem dog ikke muligt trods al umage at spise for
mere end 4 ort. Men så angrede hun bagefter også dette, at
hun havde ødelagt daleren istedenfor at gi den tilbage. Den ort,
som lå igjen i lommen, sved, som kunde den brænde hul på
klæderne; hun tog og kastede den i sjøen. Men dermed var
hun ikke kvit daleren. Hendes tanker var brændt af den. Når
hun tilstod, måtte det gå over, det følte hun; men moderens
forfærdelige raseri fra sist og Ødegaards inderlig gode tro til
hende stod hver på sin måde lige skræmmende. Mens moderen
intet så, opdagede Ødegaard snart, at hun droges med noget,
som gjorde hende ulykkelig. I ømhed spurte han en dag, hvad
det var, og da hun i stedet for svar brast i gråd, trodde han,
at der var mangel hjemme, og gav hende 10 species. Nu gjorde
dette, at hun trods sin synd imod ham fik penger af ham, et
stærkt indtryk, og da hun ovenikjøbet havde fåt penger, som
hun åbent kunde gi moderen, ærlige penger, så følte hun dette
som frigjørelse for brøden og overgav sig til den stærkeste
glæde. Hun tog hans hånd med begge sine, hun takkede, hun
lo, hun hoppede på pletten, der hun stod, henrykkelsen
strålede gjennem tårerne, mens hun så på ham, sådan som en
hund ser på sin herre, når den skal følge ham ud. Han kjendte
hende ikke igjen; hun, som ellers sad borte i det, han sagde,
tog magten fra ham; for første gang følte han en stærk, vild
natur oplade sig, for første gang sendte livets kilde sin røde
strøm ud over ham, og han veg purpurhed tilbage. Men hun
for på døren op opad bakkerne for at ta vejen fra byen hjem.
Der lagde hun pengene på bagstehellen foran moderen og
faldt hende selv om halsen. "Hvem har givet dig penger?"
sagde moderen og var allerede vred. – "Det har Ødegaard,
mor; han er det største menneske på jorden!" – "Hvad skal
jeg med dem?" – "Det ved jeg ikke; – gud, mor, dersom
du vidste –" hun kastede sig atter om halsen på hende, hun
kunde nu sige, og hun vilde nu sige hende alt. Men moderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
