- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
313

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frigjorde sig med utålmod: "Vil du ha mig til at ta fattighjælp?
Bring ham pengene straks tilbage! Har du indbildt ham, at
jeg trænger, har du løjet!" – "Men mor!" – "Bring ham på
stedet pengene, siger jeg, eller jeg går selv til ham med dem
og kaster dem i ham, ham, som har taget mit barn fra mig!"
Moderens mund dirrede efter de siste ord; Petra veg tilbage,
mere og mere bleg, åbnede døren sagte og gik sagte ud af
huset. Før hun ret vidste deraf, var tispeciesedlen blevet til
stumper mellem hendes fingre. Opdagelsen heraf forløstes i et
udbrud af harme mod moderen. Men Ødegaard måtte intet
vide, – jo, han skulde vide alt! For ham måtte ikke lyves!
– Et øjeblik efter stod hun i hans hjem og fortalte ham, at
moderen ingen penger vilde modtage, og at hun i sin harm
over at skulle gå tilbage med dem havde revet sedlen itu.
Hun vilde fortælle mere, men han tog så koldt imod hende,
han bad hende nu gå hjem, idet han gav hende den advarsel
med, at vise sin mor lydighed, selv hvor den faldt tung. Dette
syntes hende dog underligt; ti så meget vidste hun, at han
ikke gjorde, hvad faderen helst vilde! På hjemvejen brast det
løs, og netop da mødte hun Pedro Ohlsen. Ham havde hun
i al denne tid skyet og vilde det samme nu, ti fra ham kom
ulykken. "Hvor har du været?" spurte han og fulgte. "Er
noget gåt dig imod?" Bølgegangen i hendes sind var så høj, at
den kunde kaste hende, hvorhen det skulde være, og ret
overtænkt, så forstod hun ikke, hvorfor moderen netop skulde
forbyde hende at omgåes ham; det var vel et indfald det ene som
det andet. "Ved du, hvad jeg har gjort?" sagde han næsten
ydmyg, da hun var stanset. "Jeg har kjøbt en sejlbåd til dig;
– jeg tænkte, du kunde ha lyst til at sejle," og han lo. Hans
godhed, som havde noget af den fattiges bøn, kunde netop nu
røre hende; hun nikkede, – og da fik han travelt, han hviskede
ivrig, at hun skulde gå udenom byen i alléen til højre lige til
det store, gule nøst; der bagom skulde han komme og hente
hende; der kunde ingen se det. Hun gik, og han kom, glad,
men ærbødig som et gammelt barn, og tog hende ind. De
sejlede en stund rundt i den lette bris, lagde så til ved en holme,
hvor de gjorde båden fast og steg op. Han havde forskjelligt
godt med til hende, som han med frygtsom glæde gav
hende, og han tog sin fløjte frem og spillede. Hun glemte en
stund sin sorg ved at se på hans glæde, og da svage folks
glæde gjør vemodig, kom hun med det samme til at holde af ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free