- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
314

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter denne dag havde hun en ny og stadig hemmelighed
for moderen, og dette gik snart over til at holde moderen
udenfor alt. Gunlaug spurte ikke; hun trodde helt, til hun engang
mistrodde helt.

Men også for Ødegaard havde Petra hemmeligheder fra denne
dag, ti hun modtog mange gaver af Pedro Ohlsen. Ej heller
Ødegård spurte, hele undervisningen blev dag for dag holdt på
fjærnere hold. Petra var altså nu delt mellem tre; hos den ene
talte hun ikke om de andre, og hun havde noget, hun dulgte
for hver især.

Men under dette var hun blevet voksen uden selv at vide
deraf, og en dag meldte Ødegaard hende, at hun skulde
konfirmeres.

Dette budskab fyldte hende med stor uro; ti hun vidste, at
med konfirmationen tog undervisningen slut, og hvad skulde
det så bli til? Moderen lod et kvistværelse bygge på sit hus;
hun skulde efter sin konfirmation få eget rum; den uafladelige
hamring og bankning mindede hende smertelig. Ødegaard så
hende bli mere og mere stille, undertiden så han også, at hun
havde grædt. Religionsundervisningen gjorde under disse
omstændigheder meget indtryk, skjønt Ødegaard med stor omhu
undveg alt, som kunde røre hende. Af den grund afsluttede
han en fjorten dages tid før konfirmationen undervisningen med
den korte besked, at dette var den sidste time. Hermed mente
han den sidste med ham; ti han vilde nok videre sørge for
hende, men ved andre. Hun blev imidlertid siddende, der hun
sad, blodet veg tilbage, øjnene kunde ikke komme løs, og
uvilkårlig bevæget skyndte han sig at gi en grund: "Det er jo ikke
alle unge piger, som er voksne ved konfirmationen; – men
du føler vel, at sådan er det med dig." Om hun havde ståt i
skinnet af en stor ild, kunde hun ikke være blevet rødere, end
hun blev ved disse ord; barmen bølgede, øjnene så usikkert
og fyldtes, og jaget videre skyndte han sig: "Skal vi kanske
holde frem alligevel?" Han vidste først bagefter, hvad han
havde foreslåt; det var urigtigt; han vilde ta det tilbage; men
hun løftede allerede øjnene imod ham, hun sagde ikke ja med
læberne, men større kunde det ikke siges. For at undskylde
sig for sig selv ved at gi et påskud, spurte han: "Der er vel
så noget, du især ønsker at få fat på nu, noget, du" – han
bøjede sig hen mod hende – "føler kald for, Petra?" – "Nej!"
svarede hun så hurtig, at han rødmede og faldt afkjølet tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free