- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
315

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sine egne, årelange overvejelser; hendes uventede svar havde
vakt dem igjen.

At der rørte sig noget ejendommeligt i hende, havde han
ikke tvilet på, lige fra hun var barn, og han så hende
marchere syngende i spidsen for byens guttekompagnier. Men jo
længer han underviste hende, desto mindre forstand fik han
på hendes begavelse. I hver rørelse var den tilstede; hvad
hun tænkte, hvad hun vilde, forkyndte ånd og legeme, begge på
én gang, af magtens fylde, med skjønhedens blink derover.
Men sat i ord, og især i skrift, blev det kun barnslighed. Hun
så ud som lutter fantasi, men han fornam det rigtignok især
som uro. Hun var meget flittig, men hendes læsning gik mindre
ud på at lære end på at komme frem; hvad der stod på næste
side, sysselsatte hende mest. Hun havde religiøs sans, men,
som provsten udtrykte sig, "intet anlæg for et religiøst liv,"
og Ødegaard var ofte bekymret for hende. Nu stod han netop
ved udgangspunktet; uvilkårlig flyttedes han i tanken foran
stentrappen, hvor han havde modtaget hende, han hørte moderens
skarpe stemme lægge ansvaret på ham, fordi han havde nævnt
vorherre. Efter at ha gåt nogle gange op og ned, tog han sig
sammen. "Nu rejser jeg til udlandet," sagde han med en viss
skyhed; "jeg har bedt mine søstre ta sig af dig så længe, og
når jeg kommer tilbage, skal vi videre prøve. Farvel! – Vi
sees nok, inden jeg rejser!" Han gik så hurtig ind i næste
værelse, at hun ikke engang fik ta ham i hånden.

Hun så ham igjen, hvor hun mindst havde ventet det,
nemlig i præstestolen ved koret, lige foran hende, da hun i flokken
stod fremme på gulvet for at konfirmeres. Hun blev derover
så spændt, at hendes tanker længe var borte fra den hellige
handling, hvortil hun i ydmyghed og bøn havde forberedt sig.
Ja, om det var Ødegaards gamle far, så stansede han og så
længe på ham, da han trådte frem for at begynde. Snart skulde
Petra én gang til bli opskræmt i kirken; ti noget nedenfor sad
Pedro Ohlsen i sine nye, stive klæder; han strakte netop hals
for at se over gutternes hoder hen i pigeflokken til hende!
Han dukkede straks ned igjen; men gjentagende så hun ham
stikke det tyndhårede hode op for atter at dukke; dette
bortkaldte hendes tanker, hun vilde ikke se, men hun så, og der
– netop som alle de andre var dybt grebne, mange i tårer –
forfærdedes Petra ved at se Pedro stige op, med stive, åbne
mund og øjne, bli klomset, uden evne til at sætte sig eller flytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free