- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
316

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tredje kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig; ti overfor ham stod Gunlaug ret op i sin fulde højde.
Petra gøs ved at se hende; ti hun var hvid som alterdugen.
Hendes sorte, krusede hår syntes at rejse sig, mens øjnene
pludselig fik en frastødende kraft, som kunde de sige: "Bort
fra hende, hvad vil du heride!" Han sank også sammen på
bænken under dette blik, og en stund efter listede han sig ud
af kirken.

Siden fik Petra ro, og jo længre det skred frem, desto
stærkere kom hun med. Og da hun vendte tilbage efter at ha givet
løftet og gjennem gråd så til Ødegaard som den, der stod alle
hendes gode forsætter nærmest, lovede hun i sit hjærte, at hun
ikke vilde gjøre hans tro tilskamme. Det trofaste øje, som så
lysende tilbage på hende, syntes at bede om det samme; men
da hun var kommen på sin plads og endnu engang vilde finde
ham, var han borte. Hun gik snart hjem med moderen, som
undervejs lod falde: "Nu har jeg gjort mit; – nu får vorherre
gjøre sit."

Da de havde spist sammen, de to alene, sagde hun videre,
idet hun rejste sig: "Så får vi vel gå hen til ham, –
præstesønnen. Skjønt jeg ikke ved, hvad det blir til, det, han farer
med, så har han vel ment det godt. Tag så på dig igjen, barn!"

Vejen til kirken, som de to så ofte havde gåt sammen, gik
ovenover byen, men på gaden havde de aldrig før gåt sammen;
moderen havde vel neppe været der, siden hun var kommen
tilbage. Nu bøjede hun imidlertid ned på gaden, hun vilde gå
hele gaden igjennem, hun vilde gå den med sin voksne datter!

Om eftermiddagen på konfirmationssøndagen er en sådan
liden by på vandring, enten fra hus til hus på lykønskning
eller op og ned ad gaden for at se og sees. Der hilses og
stanses for hvert skridt, håndtryk veksles, og gode budskab
bæres; den fattiges barn møder i den riges aflagte klæder og
vises frem for at takke. Byens sjømænd i udenlandsk stas, med
huen på tre hår, og byens fif, handelsbetjentene, hilsende på
alle, gik i flok; latinskolens halvvoksne gutter, hver med sin
bedste ven i verden under armen, slentrede efter i opløben
kritik; – men alle måtte de idag i sit stille sind vige for
byens løve, den unge kjøbmand, byens rigeste mand, Yngve
Vold, der netop i øjeblikket var hjemkommen fra Spanien, fiks
og færdig til fra imorgen at overtage sin mors store fiskehandel.
Med en lys hat over sit lyse hår, strålede han i gaderne, så
de unge konfirmander næsten blev glemt, alle hilste ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free