- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
320

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Fjerde kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

står her og puster – huf! – skal jeg sige dig, hvordan
kjærestefolk bærer sig ad. Så længe du er i byen, skal du vente
udenfor syskolen hver aften og følge mig hjem til døren, og
er jeg ude andensteds, skal du vente på gaden, til jeg kommer.
Men når du er rejst, skal du skrive til mig og kjøbe ting og
sende mig. Det er sandt: et par ringer med dit navn i den
ene og mit i den anden og så årstal og dag skal vi gi
hverandre; men jeg har ingen penge, så du må kjøbe dem begge
to." – "Det skal jeg nok, men –" – "Hvad er det nu for
men igjen?" – "Herre gud, jeg mente bare, så måtte jeg få
mål af fingeren din." – "Ja, det skal du få straks," hun rev
et strå af, målte og bed af; "kast det så ikke væk!" Han
lagde det i et stykke papir og papiret i sin tegnebog; hun så
på, til tegnebogen atter var vel gjemt. "Lad os nu gå, jeg er
kjed af at stå her længer." – "Men jeg synes rigtignok, at
dette er ligesom lidt snaut, Petra!" – "Ja, vil du ikke, far, så
kan det akkurat være det samme!" – "Jo vist vil jeg. Det
er ikke det; – men skal jeg ikke engang få ta dig i hånden
da?" – "Hvortil det?" – "Til vished på, at vi nu virkelig
er forlovede." – "Sådant tøv, er det mere vished, det, at ta
hverandre i hånden? – Ellers kan du gjærne få hånden, der
er den! – Nej tak, ingen klemming, far!" – Hun drog atter
hånden indenfor tørklædet, men nu løftede hun pludselig
tørklædet med begge hænder, ansigtet kom helt tilsyne: "Siger
du det til nogen, Gunnar, så siger jeg, det er ikke sandt, nu
ved du det!" Hun lo og gik nedover igjen. – – Noget efter
stansede hun og sagde: "Imorgen slutter syskolen først kl. 9,
så kan du få stå bagenom haven, du." – "Godt." – "Ja,
men nu må du gå!" – "Vil du ikke engang gi mig hånden til
afsked?" – "Jeg forstår ikke, hvad du altid vil med den
hånden; – nej, nu får du den ikke. – Farvel!" ropte hun og
sprang fra ham.

Næste kvæld lagede hun det så, at hun blev den siste på
syskolen. Klokken var straks 10, da hun gik, men – da hun
kom udenfor haven, stod Gunnar der ikke. Hun havde tænkt
sig alle uheld, men ikke dette; hun blev så stødt, at hun selv
ventede, bare for ordentlig at gi ham, når han endelig kom.
Hun havde ellers godt selskab, der hun gik op og ned bag
haven; ti de handlendes sangforening havde netop i et hus i
nærheden begyndt sine øvelser for åbent vindu; en spansk
sang lokkede i den milde kvæld for hendes tanker så længe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free